Klik her for at komme til forsiden
Projektet Om forfatterne Kontakt os Gæstebog
Indholdsfortegnelse
» Indledning
Problemstilling
Problemformulering
Afgrænsning
Kildekritik
» Metode
» Identifikationsfasen
» Konceptualiserings-fasen
» Formaliseringsfasen
» Validering
» Konklusion
» Perspektivering
» Appendiks 1 - Ekspertsystemers opbygning
» Appendiks 2 - Unified Modeling Language (UML)
5. Formaliseringsfasen
Indtil videre er systemet blevet beskrevet og analyseret på et konceptuelt plan, hvilket betyder at der mangler den modelleringsmæssige del af systemudviklingen, baseret på den analyse der er blevet foretaget.
For at kunne gennemføre denne modellering bruges UML som modelleringssprog jf. afsnit 2 - Metode. De værktøjer der bruges fra UML er use-cases, klassediagram, aktivitetsdiagram og sekvensdiagram.
Use-cases bruges til at få et overordnet indblik i systemet, og hvorledes dette interagerer med de relevante aktører, dvs. der her skabes overblik over de funktionelle krav systemet skal kunne håndtere.
Klassediagrammet bruges til at få et overblik over hele systemet og til at vise relationerne mellem objekterne i systemet.
Aktivitetsdiagrammet bruges til at vise brugen af systemet, dvs. de aktiviteter der kan udføres i systemet.
Sekvensdiagrammerne vil bruges til at give et overblik over, hvilke operationer der skal udføres, samt hvornår de skal udføres i forbindelse med en bestemt proces. I indeværende afhandling, vil det være den uddannelsessøgendes brug af systemet samt resoneringsprocessen, der vil blive illustreret via. sekvensdiagrammer.
Ved at medtage disse fire diagrammeringsværktøjer vil der kunne skabes et samlet overblik over det systemet skal kunne, hvorledes kravene bliver håndteret, samt hvad der vil ske i løbet af en ”systemvejledningssession”.

5.1 Krav til systemet

For at fastlægge kravene er det naturligvis nødvendigt at kigge på uddannelsesdomænet, dvs. det domæne hvori systemet skal operere, hvilket er gjort i Identifikations- og Konceptualiserings-fasen. Disse afsnit danner grundlaget for modelleringen af systemet og vil derfor også bruges i de efterfølgende afsnit.
Man kan dele kravene til systemet op i funktionelle og ikke-funktionelle, hvor de funktionelle krav bliver synliggjort via. use-cases, som bliver suppleret med en ekspertsystemontologi og en vurdering af systemresoneringen. De ikke-funktionelle krav bliver synliggjort efterfølgende.
Use-case diagrammer bruges til at kunne beskrive de krav til systemet der omhandler inter-aktionen med de enkelte brugere.
Det er valgt at supplere use-case diagrammerne med en ekspertsystemontologi, der bruges til at se, hvilke informationer der skal gemmes om de enkelte uddannelser, samt til at få en bedre afklaring omkring hvilke klasser der skal bruges i det efterfølgende klassediagram.
Til sidst vil der i vurderingen af de funktionelle krav blive set på, hvorledes systemet vil resonere, dvs. hvorledes systemet vil finde de relevante uddannelser til den uddannelsessøgende.
De ikke-funktionelle krav skal naturligvis behandles efterfølgende, da der er yderligere relevante krav, end hvad systemet konkret skal kunne, f.eks. systemets pålidelighed og ydeevne.
Tilbage til indholdsfortegnelsen    Til starten af afsnittet

5.1.1 Use-cases

Use-case diagrammerne er særdeles velegnede til at visualisere kravene til systemet og kan med fordel tage udgangspunkt i interessentanalysen beskrevet i afsnit 3.1.1, hvorunder både CATWOE modellen og det rige billede er særdeles relevante at kigge nærmere på.
I CATWOE modellen er der identificeret to aktører, den uddannelsessøgende og studie-vejlederen. Det er vigtigt, at man her er opmærksom på, at aktøren ikke er en bestemt person, men derimod er baseret på den rolle aktøren påtager sig. Dette betyder, at det sagtens kan være en studievejleder, der bruger systemet, men eftersom systemet udelukkende skal bruges til vejledning omkring uddannelser, vil studievejlederens rolle i brugen af systemet alligevel være som uddannelsessøgende. Derfor er det den uddannelsessøgende, der er identificeret som den eneste aktør, når der snakkes om selve studievalgsprocessen i systemet. Studievejlederen har dog alligevel en rolle i systemet, da denne vil kunne logge ind og se diverse statistikker over brugerne, samt lave et opslag over de resultater brugerne har opnået. Dermed vil studievejlederne kunne se diverse tendenser i systemets rådgivning og tjekke for eventuelle uddannelser, der bliver vist uforholdsmæssigt mange gange, for at se om uddannelsen bliver valgt på et forkert grundlag.
Det er dog ikke kun studievalgsprocessen, der er relevant at kigge på i forbindelse med kravene til systemet, da systemet også skal kunne opdateres. Denne del er dog undladt at behandle indgående i indeværende afhandling, jf. afsnit 1.3 – Afgrænsning, selvom den er særdeles relevant i selve konstruktionen af ekspertsystemet. Det er dog selve studievalgsprocessen der er det primære i indeværende afhandling, og det er derfor denne del, der er valgt at fokusere på her.
For at få et overordnet overblik over hele ekspertsystemet er nedenstående use-case diagram i Figur 10 udarbejdet.
Figur 10 - Use-case diagram over ’Brug af System’.
Use-case diagram
Som man kan se af ovenstående Figur 10, er der fire aktører: Den uddannelsessøgende, studievejlederen, vedligeholderen og systemadministratoren. Systemadministratoren har adgang til hele systemet, hvorfor denne nedarver fra de andre aktører. Derudover har administratoren mulighed for brugerstyring, dvs. f.eks. oprette nye vedligeholdere eller begrænse enkelte aktører i deres adgang i systemet. Vedligeholderen står for vedligeholdelse og opdatering af systemet, hvorfor denne naturligvis ikke kan oprette sig som bruger, da der her er mulighed for at ændre i de forskellige faktorer der fører til et uddannelsesvalg, et eksempel på en vedligeholder, kunne være en person fra en uddannelsesinstitution eller en studievejleder. Studievejlederen har samme muligheder, som den uddannelsessøgende, da det skal være muligt for studievejlederen i forbindelse med en fysisk vejledningssession at gennemgå systemet med den uddannelsessøgende.
Dette er også grunden til, at studievejlederen derudover har adgang til at søge efter profiler, såfremt den uddannelsessøgende allerede har en profil i systemet. På denne måde kan studievejlederen få et hurtigt overblik over den uddannelsessøgendes interesser, kompetencer osv. Som en sidste mulighed har studievejlederen muligheden for at se statistikker i systemet, dvs. de f.eks. kan tjekke, om der er en uheldig tendens i systemet, eller de kan få oversigter over, hvor mange uddannelsessøgende der har bestemte interesser o.lign. Den sidste aktør i use-case diagrammet er den uddannelsessøgende, som er den egentlige målgruppe for systemet. Den uddannelsessøgende, som aktør i ekspertsystemet, er den person der benytter systemet med det formål at få rådgivning omkring valg af videregående uddannelser og har naturligvis muligheden for at få udarbejdet en studieprofil, samt opdatere de oplysninger denne måske allerede har i systemet. Derudover har denne også mulighed for at se tidligere resultater, således at det ikke er nødvendigt at køre systemet igen.
Den uddannelsessøgende er klart den primære aktør, når man ser på selve ekspertsystemet, da de tre andre aktører har at gøre med yderligere funktioner i systemet og ikke direkte er involveret i ekspertdelen. Den uddannelsessøgende er den primære målgruppe for brugen af ekspertsystemet, og det er denne del, der vil fokuseres på i den videre modellering af systemet.
Hvis man kigger nærmere på Figur 10, kan man se, at figuren på den uddannelsessøgendes side, har en vis lighed med begrebsmodellen der er illustreret i Figur 8, side 56, da der er nogenlunde de samme elementer i begrebsmodellen, som der er use-cases i use-case diagrammet. Der er dog en grundlæggende forskel mellem de to figurer, som ligger i at begrebsmodellen beskriver, hvilke processer systemet udfører for at gøre det systemet er beregnet til, mens use-case diagrammerne beskriver hvilke opgaver aktørerne har i systemet og dermed også er omkring systemets udførelse af dets processer.
For at få et indblik i de muligheder den uddannelsessøgende har i systemet, er der i Tabel 11 udarbejdet en use-case beskrivelse over de stier den uddannelsessøgende kan gå igennem ved brug af systemet.
Den primære sti, dvs. den sti der forventes at være den sekvens der vil forekomme hyppigst, er at brugeren vil se tidligere resultater, hvorefter denne vil ændre interesse-, præference- og kompetenceoplysningerne i systemet. Til slut vil brugeren få vist og gemt resultatet. Grunden til at ændring af baggrundsoplysninger og personlighedsoplysninger ikke er med i den primære sti er fordi, at baggrundsoplysningerne og personlighedsoplysninger ikke vil blive ændret ret tit, f.eks. er det sjældent, at man fuldfører en ny uddannelse, at man flytter adresse eller at man ændrer personlige karakteristika.
Tabel 11 - Use-case beskrivelse over 'Brug af system'.
Formål: At få klarlagt hvilke uddannelser, der vil være de mest fordelagtige for den uddannelsessøgende.
Deltager(e) Den uddannelsessøgende
Prækondition Den uddannelsessøgende er oprettet som bruger og logger ind.
Primær sti: 1. Se profil
2. Se tidligere resultater
3. Ændre interesseoplysninger
4. Ændre præferenceoplysninger
5. Ændre kompetenceoplysninger
6. Få vist resultat
7. Gem resultat
Alternative stier: 1A. Gå til udarbejdelse af Studieprofil
2A. Giv baggrundsoplysninger
2B. Giv interesseoplysninger
2C. Giv kompetenceoplysninger
2D. Giv præferenceoplysninger
2E. Giv personlighedsoplysninger
3A Slette tidligere resultater
3B. Ændre baggrundsoplysninger
3C. Ændre personlighedsoplysninger
Postkondition Den uddannelsessøgende logger ud.
Anm.: Eftersom forudsætningen/prækonditionen er, at den uddannelsessøgende er oprettet som bruger og logger ind, er den mulighed, der er for at den uddannelsessøgende bruger systemet uden at logge ind, ikke medtaget.

Derudover er fejlstierne ikke vist i tabellen, men eksempler herpå kunne være: forkert indtastning af data og sikkerhedsmæssige brist i systemet.
De alternative stier inkluderer bl.a. at brugeren går direkte til udarbejdelsen af studieprofilen, hvorefter denne indtaster de nødvendige oplysninger til at kunne få vist resultater, eller at brugeren ændrer samtlige informationer, der er i dennes profil, eller kun nogle af dem.
Tilbage til indholdsfortegnelsen    Til starten af afsnittet

5.1.2 Objekter og relationer blandt de videregående uddannelser

Opbygningen af uddannelsesvejledningsdomænet er detaljeret beskrevet i afsnit 4.1.2, og mange af kravene er blevet identificeret i det forrige afsnit, men der mangler endnu noget der beskriver, hvad systemet helt præcist skal indeholde, og dermed hvad det rent indholdsmæssigt skal kunne håndtere.
Der skal skabes et overblik over de videregående uddannelser, deres indbyrdes relationer og deres individuelle egenskaber. Til dette formål er der valgt at bruge en ontologisk tilgang, hvilket der er flere grunde til:
  • Det er en systematisk måde at kategorisere uddannelserne på
  • Den giver et godt overblik over uddannelserne
  • Er tæt på at ligne en decideret videnbase

Der er en række forskellige definitioner på ontologibegrebet , men når man snakker om den datalogiske betydning af begrebet er der generel enighed om, at det er en måde at formulere en eksplicit beskrivelse af koncepter/klasser på, indenfor et givent domæne . Dette er også den betydning der bruges igennem denne afhandling.
Modelleringen af en ontologi kan foregå over syv trin, som er illustreret i nedenstående Figur 11.
Figur 11 - Trin i ekspertsystemontologimodelleringsprocessen.
ekspertsystemontologimodelleringsprocessen
Kilde: Visualiseret fra Noy & McGuinness (2001), side 5-12.

Det første trin i denne modellering omhandler en domænebeskrivelse, samt en beskrivelse af omfanget af denne ontologi, hvilket betyder, at hele baggrunden for ontologien beskrives her. I det andet trin bør der kigges på, om der findes nogle eksisterende ontologier eller andre informationer, man kan bruge i denne ontologi.
Grunden til at man bør kigge på om der findes eksisterende ontologier er naturligvis, at man på denne måde vil kunne undgå at lave noget, der er blevet lavet før og dermed effektivisere den tid, der bruges på modelleringen. I det tredje trin kan man liste vigtige begreber omkring domænet op, dvs. at der f.eks. i uddannelsesmæssig sammenhæng kunne listes: uddannelseslængde, erhvervs-/teoretisk uddannelse, uddannelsesspecialisering osv. Det fjerde og det femte trin er meget tætte og bør i de fleste tilfælde udarbejdes nogenlunde synkront. Trin 4 omhandler udarbejdelsen af klasserne, dvs. de koncepter eller kategorier uddannelserne kan være en del af, og trin 5 omhandler klassernes egenskaber, f.eks. hvis der er nogle korte, mellemlange og lange uddannelser kunne relevante egenskaber i disse klasser være de førnævnte ”uddannelseslængde” og ”erhvervsmæssig eller teoretisk uddannelse”. Efter klasserne og deres egenskaber er defineret, skal restriktionerne på klassernes egenskaber beskrives, dvs. om værdien i den pågældende egenskab f.eks. er begrænset til en boolsk værdi eller et tekstfelt. Et andet eksempel kan være om den pågældende egenskab kan have flere bestemte værdier eller kun én værdi. Det sidste trin i denne ontologimodellering omhandler udarbejdelsen af instanser af de enkelte klasser. I dette tilfælde vil det være de specifikke uddannelser der vil være instanser.
Domænet og omfanget af ontologien
Vejledningsdomænet er indgående beskrevet i tidligere afsnit og vil derfor ikke blive beskrevet yderligere her. Denne ontologi omfatter de videregående uddannelser, dvs. de informationer/ uddannelser, der vil være en essentiel del af videnbasen, og det resultat den uddannelsessøgende vil få ved brug af ekspertsystemet.
Genbrug af nuværende ontologier
Et yderst relevant sted at lede efter eksisterende ontologier er Uddannelsesguiden.dk, hvor alle uddannelserne er beskrevet, og da ekspertsystemet vil blive udviklet som et supplement til denne portal, anses det for fordelagtigt at bruge den struktur, der allerede er benyttet på Uddannelses-guiden.dk. Strukturen er opbygget efter en tragtmodel, hvor der startes meget bredt med at vælge længden på de videregående uddannelser (kort, mellemlang og lang), hvorefter en yderligere kategorisering af uddannelserne finder sted, f.eks. ”humanistiske”, ”samfundsøkonomiske” og ”teknologiske uddannelser”. Herefter kan man i de fleste tilfælde finde specifikke uddannelser, hvor der i andre tilfælde er en yderligere kategorisering, f.eks. ”Erhvervsøkonomiske kandidatuddannelser” eller ”Alle humanistiske uddannelser på universiteterne”. Denne struktur er dog også illustreret senere i denne modellering af ontologien.
Vigtige begreber i ontologien
For overskuelighedens skyld kan det være nyttigt at lave en omfattende liste over de begreber der eksisterer i domænet, hvilket er gjort i Tabel 12. De begreber der er listet op i tabellen kan betegnes som grundlaget i defineringen af klasser og de tilhørende instanser. Dette bevirker også at begreberne mindst skal omfatte de begreber der allerede findes i Uddannelsesguiden.dk, hvorfor der også her er taget udgangspunkt i denne portal.
Tabel 12 - Vigtige begreber i uddannelsesdomænet.
Kort/mellem/lang Uddannelsestype Længde Forudsætningsuddannelser
Jobmuligheder Påbegyndelsestidspunkt SU berettiget? Uddannelsessted
Adgangskvotienter Adgangsforudsætninger Sprog Uddannelsesbestanddele
Ophold i udlandet Praktikophold? Videreuddannelse? Arbejdsløshedsprocent
Lønvilkår Er uddannelsen gratis? Praktik/Studie Studiemiljø
Eksamensform Boglig/praktisk Aldersgennemsnit Kønsfordeling

Definering af klasser og klassehierarkiet
Til modelleringen af ontologien kan der bruges det dertil beregnede værktøj, Protegé , som hjælper med til at skabe et overblik over de klasser og instanser, der vil være en del af den pågældende ontologi. Man kan i nedenstående Figur 12 se opbygningen af klasserne, dvs. strukturen i ontologien.
Figur 12 - Klasserne i ontologien.
Klasserne i ontologien
Anm.: A = Abstract, dvs. den pågældende klasse ikke har nogen instanser direkte under sig.
Kilde: Uddannelsesguiden.dk.

Selve opbygningen er sket efter top-down princippet, hvor den mest generelle klasse bliver defineret og beskrevet først. Da det er videregående uddannelser, der fokuseres på her, er det også denne klasse, der er den mest generelle, dvs. denne klasse er superklasse for alle de andre klasser.
Videregående uddannelser har tre direkte subklasser: Kort, mellemlang og lang, som hver yderligere har en række subklasser, bestående af de uddannelsestyper, der er mulige at specialisere sig indenfor, f.eks. er der for de korte uddannelser, følgende subklasser: Handelsuddannelser og økonomiske uddannelser, Sundhedsuddannelser, IT- og design-uddannelser og Tekniske og teknologiske uddannelser. Under disse uddannelsestyper vil der typisk være den enkelte uddannelse, hvor der dog i enkelte tilfælde vil være en yderligere subklasse, f.eks. under lange uddannelser er der Humanistiske uddannelser, hvor der er en subklasse indeholdende alle humanistiske uddannelser på universiteterne. Figur 12 viste et komplet overblik over klasserne, samt deres indbyrdes sammenhænge og opbygning.
Definering af klassernes egenskaber og rollerestriktioner
Det er vigtigt at bemærke, at alle subklasser nedarver de foregående superklassers egenskaber, hvorfor man bør placere egenskaberne så langt oppe i hierarkiet som muligt, for at undgå redundante egenskaber. Derfor hører alle egenskaberne da også under superklassen ”Videregående uddannelser”, som alle andre klasser er subklasser af.
Tabel 13 - Egenskaber for klassen "Videregående uddannelser".
Egenskaber Rollerestriktioner Egenskaber Rollerestriktioner
Uddannelsessted Multipel Forudsætningsuddannelser Multipel
Længde Tal ml. 0-10 Andre forudsætninger Multipel
SU godkendt Boolean Primære uddannelsesbestanddele Multipel
Undervisningssprog Flere sprog Sekundære uddannelsesbestanddele Multipel
Arbejdsløshedsprocent Integer Mulighed for ophold i udlandet? Boolean
Lønvilkår Talområde Mulighed for praktikophold Boolean
Undervisningsformer Multipel Videre uddannelsesmuligheder Multipel
Eksamensformer Multipel Jobmuligheder Multipel
Aldersgennemsnit Tal Påbegyndelse af uddannelse Dato(er)
Kønsfordeling Tal Optagelse (f.eks. kvote 1 og 2) Tekst
Adgangskvotienter Tal ml. 6-13 (el. null)
Kilde: Inspireret af Uddannelsesguiden.dk.

De egenskaber og rollerestriktioner der er beskrevet i ovenstående Tabel 13 bliver særdeles relevante senere, da egenskaberne for de videregående uddannelser beskriver det systemet skal kunne håndtere omkring de enkelte uddannelser, og dermed er det bl.a. disse egenskaber der skal modelleres ind i systemet. Se afsnit 5.2 for en nærmere beskrivelse af, hvorledes klasse-egenskaberne bliver modelleret i klassediagrammet.
Definering af instanser
Klassernes individuelle instanser er de enkelte uddannelser, hvilket betyder, at hver instans repræsenterer en videregående uddannelse i Danmark. Disse instanser nedarver de egenskaber, der er beskrevet i de foregående klasser, og der skal indtastes værdier heri. Der er ca. 420 videregående uddannelser , hvorfor de korte videregående uddannelser bruges som eksempel i dette afsnit.
Tabel 14 - Instanser ved de korte videregående uddannelser.
Uddannelses-typer Handelsuddannelser og økonomiske uddannelser Sundheds-uddannelser IT- og designuddannelser Tekniske og teknologiske uddannelser
Uddannelser/ Instanser Administrations-økonom
Finansøkonom
Handelsøkonom
Markedsførings-økonom
Serviceøkonom
Transportlogistiker
Bandagist
Farmakonom
Klinisk tandtekniker
Tandplejer
Datamatiker
Designteknolog
E-designer
IT- og elektronikteknolog
Multimediedesigner
Fiskeriteknolog
Installatør
Jordbrugsteknolog
Laborant
Procesteknolog
Produktionsteknolog
Anm.: Tabeller over samtlige videregående uddannelser i Danmark kan ses af bilag 2.1.
Kilde: Uddannelsesguiden.dk.

Som man kan se af ovenstående Tabel 14, er der 21 korte videregående uddannelser, som der skal indtastes oplysninger til. På baggrund af plads-, tids- og afgrænsningsmæssige overvejelser tages der kun udgangspunkt i sundhedsuddannelserne som eksempler på hvorledes informationen om disse uddannelser kan indsamles og vises. Tabellerne med de udfyldte data kan ses i Bilag 2.2.
Ontologiarbejdet gør det væsentlig nemmere at finde de relevante klasser ved udarbejdelse af det senere klassediagram. Det primære ontologien kan bruges til her er at finde de egenskaber der skal lagres om uddannelserne, dvs. de attributter uddannelserne kan indeholde og de valgkriterier den uddannelsessøgende kan stilles overfor.
Man skal dog i denne forbindelse passe på med, at der kan opstå begrebsforvirring omkring hvad en klasse er, for selvom klassedefinitionen i ontologi- og UML sammenhænge er nogenlunde ens, så bruges de forskelligt i de to modelleringsmetoder. Her i ontologien er klassebegrebet kun blevet brugt til at beskrive strukturen i de videregående uddannelser, dvs. hvorledes uddannelserne er opdelt og hvilke kategorier disse hører under. I UML vil klasserne blive brugt til at beskrive hele det system, der skal udarbejdes for at kunne tilgodese roddefinitionen, beskrevet i afsnit 3.3.
Inden klassediagrammet skal udarbejdes er det dog nødvendigt at komme omkring systemets resonering, dvs. hvordan systemet kommer frem til de relevante resultater.
Tilbage til indholdsfortegnelsen    Til starten af afsnittet

5.1.3 Systemresonering

Det er væsentligt allerede nu at have en idé om, hvorledes ekspertsystemet skal resonere sig frem til de uddannelser den uddannelsessøgende bedst vil egne sig til. Der er valgt at benytte en ’score’ tilgang, hvor systemet udregner en pointscore for den enkelte uddannelse, baseret på den uddannelsessøgendes interesser og kompetencer i forhold til den enkelte uddannelses attributter. Systemresoneringen illustreret i nedenstående Figur 13.
Figur 13 – Systemresonering.
Systemresonering
Anm.: Uddannelser frasorteres på baggrund af præferencer, ved krav om uddannelsesplacering eller -længde og frasorteres ved interesser, når der ingen interesse er ved det pågældende uddannelsesområde og uddannelsen har et stort eller mellemstort fokus på interessen.

For ikke at have en unødvendig belastning af systemet er det vigtigt at lave en indledende fravælgelse af de uddannelser, der ingen relevans har for den uddannelsessøgende, inden uddannelserne bliver tildelt en score. Grunden til dette er naturligvis, at jo flere uddannelser der kan fjernes fra scoringsalgoritmen, jo færre iterationer skal der gennemløbes, hvilket resulterer i en begrænset belastning af systemet. Der er udvalgt fem kriterieområder, der kan ses af Figur 13 og gerne skulle kunne begrænse antallet af relevante uddannelser væsentlig.
  • Forudsætningsuddannelser i forhold til den uddannelsessøgendes gennemførte uddannelser
  • Forudsætningsfag i forhold til de fag den uddannelsessøgende har haft.
  • Adgangskvotienter i forhold til Karaktergennemsnit.
  • Præferencer, dvs. bestemte krav omkring uddannelsens placering og uddannelsens længde.
  • Interesser, hvor der overhovedet ingen interesse er for det pågældende uddannelses-område og hvor uddannelsen samtidig har et stort eller mellemstort fokus på interessen.

    Man kunne også argumentere for, at det skulle være muligt for den uddannelsessøgende, via præferencer, at fravælge specifikke uddannelser, men da dette vil være i strid med princippet om at udvide den uddannelsessøgendes perspektiv , vil dette ikke være muligt i systemet. Desuden vil uinteressante uddannelser optimalt set blive nedprioriteret eller helt frasorteret på andre måder, f.eks. på baggrund af den uddannelsessøgendes interesser.
    Ved at tage et kig på begrænsningen af relevante uddannelser, giver de tre første punkter sig selv, da der ingen mulighed er for at tage en uddannelse, hvor man ikke opfylder kravene, medmindre man tager en ekstra uddannelse eller yderligere fag. Det kunne således være en god idé, hvis den uddannelsessøgende kunne gå tilbage og ændre sine oplysninger, eller at systemet gør den uddannelsessøgende opmærksom på, at der er nogle relevante uddannelser, der egentlig ville passe godt, men hvor den uddannelsessøgende mangler et bestemt fag på A-niveau for at blive kvalificeret. På denne måde vil den uddannelsessøgende ikke blive så afgrænset i sine muligheder og ikke blive straffet på baggrund af de valg denne har foretaget . Dette forslag er bestemt ikke irrelevant, men på nuværende tidspunkt vil systemet ikke kunne give disse forslag, da uddannelserne bliver fjernet i den indledende frasorteringsproces. Det er dog helt klart en mulighed for en fremtidig funktion i ekspertsystemet.
    Præferencer er yderst relevant, hvis der er specielle områder den uddannelsessøgende under ingen omstændigheder vil flytte til, eller hvis denne kun vil studere i et bestemt byområde. Derudover kan det være, at den uddannelsessøgende f.eks. ikke vil have en lang videregående uddannelse.
    Interesser vil både blive brugt som en begrænsende faktor, men også i scoringen af uddannelserne. Som den begrænsende faktor vil interesser blive benyttet til at spørge den uddannelsessøgende om, hvilke uddannelsesområder og fagområder denne under ingen omstændigheder ser som muligheder, såfremt den uddannelsessøgende har en holdning til det. Man skal dog passe på med at begrænse antallet af relevante uddannelser for meget ved at den uddannelsessøgende kan fravælge visse fagområder, hvor der også er det førnævnte princip omkring udvidelse af den uddannelsessøgendes perspektiv at tage i betragtning. Den uddannelsessøgende kan dog have en holdning omkring visse typer af arbejde, som denne slet ikke kan se sig selv lave, hvorfor de uddannelser, der udelukkende giver mulighed for denne type arbejde, naturligvis ikke skal vises, da den uddannelsessøgende alligevel ikke vil tage uddannelsen med i sine overvejelser.
    Hvad angår scoringen af uddannelserne er der valgt at kigge på den uddannelsessøgendes interesser, kompetencer, personlighed og præferencer.
    Tabel 15 - Scoring baseret på interesser.
    Interesseværdi Uddannelsesfokus på interesse Point
    Høj Stor 5
    Mellem 4
    Lille 2
    Ingen -1
    Mellem Stor 4
    Mellem 3
    Lille 1
    Ingen 0
    Lille Stor 2
    Mellem 1
    Lille 1
    Ingen 0
    Ingen Stor N/A
    Mellem N/A
    Lille -1
    Ingen 0
    Ikke valgt Stor -1
    Mellem 0
    Lille 0
    Ingen 0

    Som man kan se af ovenstående Tabel 15, er den uddannelsessøgendes interesser sat overfor den fokus uddannelsen har på de valgte interesser, hvor der er en pointværdi ved hver mulighed. Pointværdien er naturligvis kun vejledende og skal igennem nogle grundige eftersyn hos vejledere og andre eksperter inden de endelige pointværdier kan gives. Umiddelbart mener Poul Lautrup , at idéen med scoringen af de enkelte uddannelser er en god og funktionel måde at få uddannelserne sat i system, i forhold til det fokus den enkelte uddannelse har på den specifikke interesse eller kompetence, men mener samtidigt at der skal nøje overvejelser bag denne scoring. Scoringen har også en anden effekt, da der både gives positive og negative point, hvilket betyder, at det ikke kan betale sig for uddannelsesinstitutionerne at sætte uddannelsernes fokus på de enkelte faktorer på stor, da det i nogle tilfælde vil trække i den modsatte retning, såfremt den uddannelsessøgende ingen interesse eller kompetencer har indenfor området. Derfor kan man sige at pointgivningen også har en selvregulerende effekt.
    Grundidéen bag Tabel 15 er, at såfremt den uddannelsessøgende har en stor interesse i et bestemt fag eller fagområde, og den pågældende uddannelser samtidig har et stort fokus på fagområdet, vil det være oplagt at give denne uddannelse mange point, hvorimod hvis interessen ikke er valgt, dvs. at den uddannelsessøgende er indifferent overfor den pågældende interesse er det valgt at lade den tælle lidt nedad, såfremt den pågældende uddannelse har et stort fokus på interessen, selvom det muligvis kunne skyldes en forglemmelse.
    Der er også muligheden for at markere interesser, man overhovedet ikke interesserer sig for. Såfremt den pågældende uddannelser har et stort eller mellemstort fokus på den uinteressante interesse bliver uddannelsen fjernet i forbindelse med den indledende frasortering og har derfor ingen pointværdier i disse to felter.
    Udover interesserne er der naturligvis også den uddannelsessøgendes kompetencer at tage hensyn til, for det nytter ikke noget, hvis den uddannelsessøgende interesserer sig meget for noget, men ikke har evnerne til det, dvs. har utilstrækkelige karakterer. Denne måde at opdele det på forudsætter naturligvis, at karaktererne afspejler den uddannelsessøgendes kompetencer, hvilket muligvis ikke altid er tilfældet. Dette kan man dog til dels modvirke ved, at den uddannelses-søgende både oplyser årskarakteren samt eksamenskarakteren, hvor systemet udregner et gennemsnit af de to. Ved de fag, hvor den uddannelsessøgende ikke har været til eksamen, er der et problem, men da der på nuværende tidspunkt ikke er andre realistiske måder, hvorpå man kan måle den uddannelsessøgendes kompetencer, er karakterer valgt som måleenhed, som man også kan se af nedenstående Tabel 16.
    Tabel 16 - Scoring baseret på faglige kompetencer.
    Faglige kompetencer
    (karakter på fag)
    Uddannelsesfokus på kompetence Point
    Høj
    (10-13)
    Stor 5
    Mellem 4
    Lille 2
    Ingen 0
    Mellem
    (8-9)
    Stor 4
    Mellem 3
    Lille 2
    Ingen 0
    Lille
    (6-7)
    Stor -2
    Mellem -1
    Lille 0
    Ingen 0
    Ingen
    (00-05)
    Stor -5
    Mellem -3
    Lille -2
    Ingen 0
    For at kompensere for problemet omkring karakteren kunne man vælge at høre den uddannelses-søgende omkring, hvilken karakter denne mener, ville svare til hans/hendes reelle kompetencer. F.eks. kunne det tænkes, at en uddannelsessøgende er meget stille i timerne og derfor ikke får en ret høj årskarakter, men mener selv at denne har evnerne til at gøre det bedre end karakteren viser. Denne faktor bør også spille ind, selvom der er et risikoelement, i at lade den uddannelses-søgende selv vurdere sine evner. Dette betyder, at de faglige kompetencer kunne være et vægtet gennemsnit af årskarakteren, eksamenskarakteren og den egen vurderede karakter.
    Som man kan udlede af Tabel 16, kan man dele tabellen op i to dele, de fag, hvor den uddannelsessøgende har fået mellem/høje karakterer og de fag, hvor den uddannelsessøgende har fået lave/meget lave karakterer. Såfremt den uddannelsessøgende har fået middel eller høje karakterer er der naturligvis positive point, såfremt uddannelsen har fokus på det pågældende kompetenceområde. Hvis den uddannelsessøgende har fået lave eller meget lave karakterer og en uddannelse lægger meget vægt på kompetenceområdet er det højst sandsynligt ikke den uddannelse, der vil være interessant, hvorfor en negativ pointtildeling er givet i disse tilfælde.
    En tredje faktor, der kan tildele de enkelte uddannelser point, er en personlighedsanalyse. Det er naturligvis begrænset, hvor dyb en sådan analyse kan være i et system, så de uddannelsessøgende ikke mister lysten til at bruge systemet. Samtidig med dette, kan det være et problem, at det er den uddannelsessøgende, der selv skal vurdere sin egen personlighed. Derfor er det vigtigt at de faktorer der omhandler den uddannelsessøgendes personlighed er noget den uddannelsessøgende selv er i stand til at vurdere. Derudover er det også vigtigt, at man i faktorpointgivningen tager hensyn til, at den uddannelsessøgende vil modne og dermed højst sandsynligt ændre sig en del i det videre studieforløb. Dette betyder, at de point der gives ved den uddannelsessøgendes personlighed ikke bør vægte så meget som den uddannelsessøgendes interesser og kompetencer, for selvom interesser og specielt kompetencer naturligvis også vil ændre sig over det videre studieforløb, vil dette højst sandsynligt være som en del af den videregående uddannelse og ikke i så høj grad en konsekvens af den uddannelsessøgendes modningsproces. Udover at den uddannelsessøgende er igennem en modningsproces, er der også en anden og meget væsentlig grund til at den uddannelsessøgendes personlighed ikke bør vægte så meget. Grunden er, at det er den uddannelsessøgende selv der skal vurdere sin personlighed, modsat kompetencerne, hvor det er karaktererne der måler det. Interesserne skal den uddannelsessøgende også selv vurdere, men her er der ikke de store muligheder for at den uddannelsessøgende kan tage fejl. Det er noget sværere, når der man f.eks. skal vurdere, om man har en meget åben personlighed.
    Personlighedsanalysen skal kunne sige noget om den uddannelsessøgende og dennes mulighed for at kunne tage bestemte typer af uddannelser. F.eks. vil det ikke være alle personer der vil kunne håndtere universiteternes måde at køre forelæsninger på med 3-400 studerende i en sal.
    En måde at håndtere personlighedsoplysningerne på kunne være, at systemet f.eks. spørger den uddannelsessøgende i hvor høj grad denne føler ubehag ved at snakke i større forsamlinger eller fremlægge en opgave for sin klasse, hvorefter systemet kan tjekke uddannelsernes undervisnings-former, og derudfra give de enkelte uddannelser point alt efter hvad den uddannelsessøgende har svaret.
    Det er dog svært at lave den samme faktorinddeling som der blev gjort ved interesser og præferencer, f.eks. kan det være interessant for systemet at vide om den uddannelsessøgende primært laver sine afleveringer i god tid eller plejer at begynde på dem aftenen inden de skal afleveres eller om den uddannelsessøgende normalt tager lederrollen i forbindelse med gruppearbejde. Disse ja/nej faktorer er svære at inddele i fire dele, men er særdeles relevante i vurderingen af den uddannelsessøgende og dennes muligheder indenfor bestemte uddannelser. Dette nødvendiggør en måde at håndtere det på, hvilket dog også kan gøres ved at det f.eks. bliver vurderet, hvor meget vægt en uddannelse har på gruppearbejde, eller om uddannelsen primært giver adgang til konsulentjobs. Derudfra bliver antallet af givne point vurderet i forhold til det den uddannelsessøgende har svaret.
    Man kunne også vælge at se nærmere på de professionelle personlighedsværktøjer der eksisterer, hvor man får talværdier ud og derudfra kan sige noget om den uddannelsessøgendes personlighedstræk.
    Den sidste faktor, hvor pointtildeling kan finde sted, er ud fra præferencer. Det er ligesom ved personlighedsfaktoren, vanskeligt at give præcise forslag til en decideret pointgivning i dette tilfælde, da det først er nødvendigt at undersøge, hvilke præferencer der er med i overvejelserne, når et uddannelsesvalg skal foretages. Dertil bør der foretages en nærmere analyse af de uddannelsessøgendes valgkriterier, dvs. at de uddannelsessøgende skal spørges om, hvilke kriterier de vælger efter, rent præferencemæssigt, f.eks. bestemte fag, uddannelsens lokationer, uddannelseslængde, videre uddannelsesmuligheder osv. Disse faktorer er meget forskellige, hvorfor en pointtildelingstabel ikke vil være relevant i dette tilfælde, da det vil være meget forskelligt, hvor mange point der skal gives i de specifikke tilfælde. F.eks. vil en uddannelsessøgende meget gerne have at matematik er en stor del af uddannelsen, hvorfor matematiske uddannelser skal opprioriteres i forhold til andre. Den uddannelsessøgende vil desuden også helst gerne have at uddannelsens længde er 2-4 år, hvorfor disse uddannelser også gerne skal have en vis opprioritering i form af flere point. En sidste ting i forbindelse med præferencescoringen er muligheden for at gøre det til et krav, at den pågældende præference er tilstedeværende i uddannelserne, f.eks. at uddannelsen skal kunne tages i Århus, eller at uddannelsen skal indeholde matematik. Det bliver ikke nødvendigvis muligt at sætte krav på alle sine præferencer, da dette muligvis vil begrænse systemet i at kunne vælge de mest optimale uddannelser til den uddannelsessøgende.
  • Tilbage til indholdsfortegnelsen    Til starten af afsnittet

    5.1.4 Ikke-funktionelle krav

    Udover de funktionelle krav der er identificeret i de forrige afsnit, er der naturligvis også en række krav der har at gøre med ikke-funktionelle aspekter ved et system. Til dette formål udviklede Hewlett-Packard’s Robert Grady FURPS+ , hvilket er et akronym for Funktionality, Usability, Reliability, Performance og Supportability. Plustegnet omhandler de faktorer man ellers kan stille krav omkring, f.eks. designkrav eller fysiske krav.
    Krav omkring funktionaliteten er som nævnt behandlet i de foregående afsnit og vil derfor ikke blive behandlet nærmere her.
    Brugervenlighed (usability) er altid et relevant emne, da systemets succes afhænger af om de uddannelsessøgende har let ved at bruge det , hvilket betyder at de uddannelsessøgende bør udspørges omkring, hvorledes de mener systemet bør være. Bl.a. kunne det være interessant, at de kunne give input til systemets udformning. I forbindelse med dette ekspertsystem vil det bidrage meget til brugervenligheden med usability-tests og evt. udvikling af prototyper, således at de personer der skal bruge systemet får mulighed for at give deres meninger til kende. Dette vil højst sandsynligt også øge brugen af systemet.
    Systempålideligheden (reliability) er også en faktor der skal vurderes, dvs. hvor mange fejl i systemet er tilladeligt, hvor meget ’nedetid’ må der være over en tidsperiode, hvor tit må systemet gå ned og hvordan skal nedbrud håndteres. Ekspertsystemet må naturligvis ikke være utilgængeligt i længere tid og heller ikke ret tit, derfor vil det være en fordel med en meget høj ’oppetid’, f.eks. 99,9%, som giver en tilladelig ’oppetid’ på mindst 364,4 dage på et år .
    Systemets ydeevne (performance) er også særdeles relevant at kigge på, da det f.eks. er nødvendigt at vide hvor mange samtidige brugere kan systemet klare og såfremt systemet bliver en succes, hvorledes vil en udvidelse af denne kapacitet foregå? Derudover kan der være performancefaktorer, såsom svartider, udvidelsesmuligheder osv.
    Supportabiliteten er utrolig vigtig i forbindelse med det behandlede ekspertsystem. Dette krav omhandler vedligeholdbarhed, kompatibilitet, testbarhed, udvidelsesvenlighed osv. Det er naturligvis nødvendigt at have en høj grad af supportabilitet i systemet, da der såfremt systemet bliver en succes, vil være grobund for udvidelser. Derudover vil det også være essentielt, at systemet bliver vedligeholdt, således at det altid er opdateret med de nyeste informationer om de enkelte uddannelser, da systemet eller vil blive ubrugeligt efter kort tid, pga. de mange ændringer i uddannelsessektoren.
    Udover de fire ikke-funktionelle krav er der også andre faktorer der er nødvendige at tage med i overvejelserne. I forbindelse med dette ekspertsystem er et yderligere krav, at systemet skal være tilgængeligt online via Internettet, og at der skal være villighed blandt vejledere og uddannelses-institutioner til at opdatere og vedligeholde systemet. Et andet krav er det rent juridiske, da der er begrænsninger på, hvilke informationer der, ifølge persondataloven, må indsamles omkring enkeltpersoner.
    Der er naturligvis også det rent sikkerhedsmæssige aspekt der skal tages hånd om, hvor der her, som det også fremgår af use-case diagrammet, er en inddeling af brugerrettigheder for at sikre mod at uvedkomne f.eks. ændrer på de enkelte uddannelsesinformationer.
    Tilbage til indholdsfortegnelsen    Til starten af afsnittet

    5.1.5 Opsummering

    Igennem de foregående tre afsnit er der blevet udarbejdet use-cases, en ontologi og en oversigt over hvorledes systemet vil kunne resonere sig frem til nogle relevante resultater. Dette har naturligvis resulteret i nogle krav til systemet, som kort vil blive skitseret i dette afsnit.
    Use-casene viste et generelt overblik over, hvorledes systemet skal kunne anvendes og var en viderebearbejdning af begrebsmodellerne, beskrevet i afsnit 4.2. Ifølge use-casene skal det være muligt at kunne indtaste og slette oplysninger, samt gemme oplysninger og resultater i en profil. Derudover kan brugeren, såfremt denne har tilladelse dertil kunne ændre/oprette/slette uddannelser og faktorer, se statistikker og søge efter bestemte brugerprofiler, hvilket samtidig betyder, at der skal en grad af brugerinddeling ind i systemet.
    Den beskrevne ontologi har bidraget med, hvilke data uddannelserne kan indeholde, og dermed hvilke faktorer der umiddelbart adskiller de enkelte uddannelser fra hinanden. Dette medfører også, at uddannelserne bliver sammenlignelige. Faktorerne kan ses i Tabel 13, side 70. Udover disse faktorer gør ontologien det også væsentlig nemmere at finde klasser til klassediagrammet i næste afsnit, da nogle af klasserne allerede er givet på forhånd, bl.a. uddannelsesklassen med de tilhørende ekstra klasser, som ikke egner sig som attributter.
    Systemresoneringen har givet en del ekstra krav, der skal tages højde for. Der er mange uddannelser, der bliver skåret væk bl.a. på baggrund af den uddannelsessøgendes præferencer og interesser, hvorfor det er vigtigt, at den uddannelsessøgendes interesser og præferencer kan sammenlignes med de egenskaber, som den enkelte uddannelse er i besiddelse af. Derudover er det vigtigt i forbindelse med scoringen af uddannelserne, at det bliver vurderet ved de enkelte uddannelser, hvor stor fokus de har på det enkelte interesse-, kompetence- og præferenceområde.
    Hvad angår de ikke-funktionelle krav er det nødvendigt at kigge på brugervenlighed, pålidelighed, ydeevne, supportabilitet og andre faktorer, såsom online tilgængelighed, opdateringsvillighed blandt vejledere og uddannelsesinstitutioner, samt overholdelse af person-dataloven.
    Ved udarbejdelsen af disse krav er det nu muligt at tage stilling til hvorledes kravene skal håndteres.
    Tilbage til indholdsfortegnelsen    Til starten af afsnittet

    5.2 Håndtering af krav

    Som man kan se af det foregående opsummeringsafsnit er der en række krav til systemet. Disse krav danner grundlag for klassediagrammet og er for overskuelighedens skyld indskrevet i nedenstående Tabel 17.
    Tabel 17 – Funktionelle krav til ekspertsystemet.
  • Mulighed for login
  • Indtaste/slette baggrundsoplysninger
  • Uddannelser skal være sammenlignelige
  • Huske brugerdata
  • Indtaste/slette Interesseoplysninger
  • Uddannelser skal kunne adskilles
  • Gemme resultater
  • Indtaste/slette præferenceoplysninger
  • Uddannelser skal være sammenlignelige med interesser, præferencer og kompetencer
  • Gemme oplysninger
  • Indtaste/slette kvalifikationsoplysninger
  • Brugerinddeling
  • Indtaste/slette personlige oplysninger
  • Uddannelsers fokus skal klarlægges
  • Baseret på disse krav er der nu et godt fundament til at udarbejde klassediagrammet over systemet, og for overskuelighedens skyld er det valgt at dele diagrammet op i to, hvor den første del beskæftiger sig med de klasser, der omhandler de faktorer, der er relateret til uddannelserne, mens den anden del beskæftiger sig med de faktorer, der er direkte relateret til brugeren. Denne opdeling kan man også se af følgende Figur 14.
    Figur 14 – klassediagraminddeling.
    klassediagraminddeling
    Der er dog, som man også kan se af ovenstående figur, en sammenhæng mellem de to dele, men dette vil blive behandlet nærmere i de to efterfølgende afsnit.
    Derudover bør det fremhæves, at der er tale om klassediagrammer på et analysemæssigt niveau, dvs. at der f.eks. ved navngivningen ikke er taget hensyn til systemimplementering, samtidig med at metodekald ikke fremgår af diagrammerne.
    Tilbage til indholdsfortegnelsen    Til starten af afsnittet

    5.2.1 Domænemodel over ekspertsystemet

    Domænemodellen består, som tidligere nævnt, af klasser, der er relateret til uddannelsessystemet og selve ekspertsystemet. Der er fremkommet 18 klasser, som kan ses illustreret Figur 15 – Domænemodel. I det følgende vil der blive argumenteret for de enkelte klasser, således at det bliver mere tydeligt, hvorledes de stillede krav til ekspertsystemet vil blive håndteret.
    Uddannelse og Specifik_uddannelse Uddannelsesklassen beskriver de uddannelser, der eksisterer i systemet. Der er dog nogle uddannelser der alligevel er forskellige, selvom de i princippet er ens fordi det er forskellige uddannelsesinstitutioner der står for dem. F.eks. kan adgangskvotienterne være forskellige, hvis man vil tage en erhvervsøkonomisk bachelorgrad i København frem for i Århus. Derfor er der lavet endnu en klasse: Specifik_uddannelse, der nedarver fra den overordnede uddannelsesklasse, hvor en uddannelse der kan tages flere steder, og ikke nødvendigvis er helt ens stederne imellem befinder sig.
    Interesseområde, Kompetenceområde og Præferenceområde Disse klasser er med for at kunne give den uddannelsessøgende muligheden for at vælge områder i stedet for specifikke faktorer, f.eks. kunne en uddannelsessøgende vælge ”Økonomi” som sit interesseområde, hvorunder interesserne f.eks. kunne være: erhvervsøkonomi, og makroøkonomi.
    Interesse, Kompetence og Præference I disse klasser findes alle de interesser, kompetencer og præferencer man, som uddannelsessøgende, kan have. Interessestyrke, Kompetencestyrke, Præferencestyrke Som tidligere nævnt skal det være muligt at lave en scoring af uddannelserne baseret på deres fokus på bestemte områder i forhold til den uddannelsessøgendes svar. F.eks. hvis en uddannelse generelt har et stort fokus på matematik, men hvor uddannelsen starter ud på et forholdsvist lavt niveau, vil interessestyrken lægge meget højt, mens kompetencestyrken er middel, da man trods alt skal have et vist talent for matematik for at kunne gennemføre uddannelsen.
    Faggruppe Denne klasse relaterer sig til uddannelsens jobmuligheder. Dvs. indenfor hvilke faggrupper den uddannelsessøgende vil kunne komme til at arbejde, såfremt denne gennemfører en bestemt uddannelse.
    Uddannelsessprog Der er nogle uddannelser, hvor undervisningen kun foregår på engelsk eller er en blanding af flere sprog. Det er derfor nødvendigt med en klasse, der indeholder disse sprog, da den uddannelsessøgende så vil være i stand til at kunne fravælge uddannelser, der ellers ville være spændende, men foregår til dels på et sprog, som den uddannelsessøgende ikke forstår.
    Eksamensform og Undervisningsform Nogle mennesker bryder sig ikke om mundtlige eksamener eller konventionel klasse-undervisning, og nogle vil foretrække gruppeeksamener og meget gruppearbejde. Derfor er det nødvendigt at have information omkring de specifikke uddannelsers eksamens- og under-visningsformer, deres antal og deres vægt.
    Fag Specifikke uddannelser har udvalgte fag, som senere vil kunne sammenlignes med den uddannelsessøgendes interesser, kompetencer o.lign. Fag på de samme uddannelser, men på forskellige uddannelsesinstitutioner, kan godt variere, hvilket er grunden til at Fag har en direkte relation til Specifik_uddannelse.
    Uddannelsessted og Placering Det er nødvendigt at vide, hvor man kan tage den specifikke uddannelse, hvorfor Uddannelses-sted har en relation til Specifik_uddannelse, og Placering. Grunden til at Uddannelsessted har en relation til Specifik_uddannelse er pga. at man sagtens kan tage den på papiret samme uddannelse på forskellige uddannelsesinstitutioner.
    Figur 15 – Domænemodel.
    Pga. billedets størrelse kan du klikke her for at komme til det (åbner i et nyt vindue)
    Anm.: Klik på figuren for at se den i fuld størrelse (Åbner i et nyt vindue)

    Domænemodellen indeholder de data, der ligger i selve systemet inden den uddannelsessøgende bruger systemet, hvilket betyder at der ikke ligger nogen informationer omkring den uddannelsessøgende, samt at denne ikke kan ændre i de informationer der ligger i klasserne i domænemodellen. Dette kan man til gengæld i brugermodellen, som bliver beskrevet i næste afsnit.
    Tilbage til indholdsfortegnelsen    Til starten af afsnittet

    5.2.2 Brugermodel over ekspertsystemet

    Brugermodellen beskæftiger sig med de klasser, der er direkte relaterede til brugeren, dvs. at det er i disse klasser, hvor brugerens baggrunds-, præference-, kompetence og interesseinformationer bliver gemt og håndteret.
    Der er fremkommet 10 klasser, hvoraf to dog er gengangere fra domænemodellen, men stadig er relevante i forhold til brugeren. Igen vil der blive argumenteret for de fundne klasser, for at tydeliggøre håndteringen af de krav der blev formuleret under afsnit 5.1.
    Bruger Brugerklassen er den helt centrale klasse i denne model og dækker primært over den uddannelsessøgende, men også over de vedligeholdere, der skal have adgang til systemet. Brugerklassen har næsten en direkte relation til alle de andre klasser, som alle består af information om brugeren.
    Udvalgte interesser, Udvalgte kompetencer og Udvalgte præferencer Dette er de interesser, kompetencer og præferencer, som den uddannelsessøgende har valgt. Disse valg skal sammenlignes med den enkelte uddannelses fokus på det pågældende område.
    Fuldførte uddannelser Det er nødvendigt at vide, hvilke uddannelser den uddannelsessøgende tidligere har gennemført, da dette har indflydelse på, hvilke uddannelser denne har mulighed for at søge.
    Søgeresultat Denne klasse er med for at gøre det muligt for den uddannelsessøgende at gemme sit resultat, således at systemet ikke skal udregne det igen. Klassen lagrer resultatet ved at gemme en score og en dato, hvor den derudover henviser til de relevante uddannelser.
    Fag Ligesom ved fuldførte uddannelser er det nødvendigt at vide, hvilke fag den uddannelsessøgende har gennemført, både for at kende kompetencerne indenfor det enkelte fag, men også om denne har gennemført et passende niveau i forhold til den enkelte uddannelse.
    Placering Den uddannelsessøgende har mulighed for at fravælge uddannelser der ikke kan tages tæt på bopælen og det kan måske også være en idé at opprioritere en uddannelsesinstitution i Jylland, hvis en uddannelse både kan tages i Jylland og Sjælland, og den uddannelsessøgende i forvejen bor i Jylland.
    Testsvar og Testspørgsmål Nogle gange egner en uddannelsessøgende sig ikke til en bestemt type af uddannelse, selvom denne interesserer sig for og har kompetencer indenfor det pågældende uddannelsesområde. Derfor skal det være muligt at kunne spørge den uddannelsessøgende om nogle mere personlige ting, for at afdække den uddannelsessøgendes personlighed, og dermed om denne f.eks. kan klare en universitetsuddannelse med mange forelæsninger i store forelæsningssale.
    Figur 16 – Brugermodel.
    Pga. billedets størrelse kan du klikke her for at komme til det (åbner i et nyt vindue)
    Anm.: Klik på figuren for at se den i fuld størrelse (Åbner i et nyt vindue)
    Anm.: De gråtonede klasser er klasser der ikke umiddelbart er med i brugermodellen, men derimod i domænemodellen. De er dog med i denne illustration for at vise sammenhængen med domænemodellen.

    Som tidligere nævnt håndterer brugermodellen de klasser der er direkte relaterede til brugeren, hvilket betyder at brugermodellen indeholder informationen omkring brugeren, og dermed er det nødvendigt med relationen til domænemodellen for at have nogle uddannelsesdata at sætte brugerinformationerne op mod.
    Tilbage til indholdsfortegnelsen    Til starten af afsnittet

    5.3 Brug af systemet

    Klassediagrammet har givet det statiske overblik over systemet, men denne diagramtype siger ikke meget om, hvordan de enkelte klasser og objekter kommunikerer med hinanden og siger derfor i princippet heller ikke noget om, hvorledes systemet skal bruges. Det gør aktivitets-diagrammer til gengæld, hvorfor det er valgt at illustrere den overordnede brug af systemet vha. denne diagramtype. Aktivitetsdiagrammet er vist i følgende Figur 17.
    Når den uddannelsessøgende kommer ind på hjemmesiden, med ekspertsystemet har den uddannelsessøgende tre muligheder. Den uddannelsessøgende kan enten vælge at oprette sig som bruger, logge ind eller begynde at bruge systemet uden at logge ind. Såfremt den uddannelses-søgende logger ind er der to muligheder for den videre færd i systemet, enten at påbegynde studievalgsprocessen eller at se sin profil. Hvis den uddannelsessøgende vælger at se sin profil, er der igen to muligheder, hvor den ene er se tidligere resultater, og den anden at ændre sin profil. Vælger den uddannelsessøgende at ændre sin profil, kan denne ændre eller indtaste de relevante oplysninger, hvorefter den uddannelsessøgende kan gemme profilen og enten se sin profil igen eller få vist relevante uddannelser baseret på de nye informationer.
    Valgte den uddannelsessøgende at gå direkte til studievalgsprocessen uden at logge ind, vil denne blive guidet igennem systemet, hvor der spørges ind til de ting der ellers ville have stået i profilen. Dette vil også resultere i at den uddannelsessøgende vil få vist en række relevante resultater, som denne selv kan gå videre med. Der er dog ingen muligheder for at gemme resultaterne i systemet, når den uddannelsessøgende ikke har været logget ind.
    Figur 17 - Aktivitetsdiagram over studievalgsprocessen.
    Pga. billedets størrelse kan du klikke her for at komme til det (åbner i et nyt vindue)
    Anm.: Klik på figuren for at se den i fuld størrelse (Åbner i et nyt vindue)

    Ovenstående figur giver et godt overblik over, hvilke muligheder den uddannelsessøgende har i systemet og har derfor umiddelbart to formål. Det ene er, at aktivitetsdiagrammet pga. overskueligheden er særdeles velegnet at vise de enkelte interessenter ved f.eks. interviews. Således kan de lettere tage stilling til, hvad de synes om mulighederne, og hvad de mener der kan gøres anderledes. Det andet formål er den senere sekvensdiagrammodellering, hvor enkelte af de stier den uddannelsessøgende kan gå igennem, og som er vist i aktivitetsdiagrammet, modelleres som et sekvensdiagram. Aktivitetsdiagrammet gør det væsentlig nemmere at visualisere sekvensdiagrammets sti, og dermed letter aktivitetsdiagrammet den efterfølgende modellering.
    Som tidligere nævnt er det dog ikke kun studievalgsprocessen, der er nødvendig at modellere, men også selve vedligeholdelsen af system, hvilket er illustreret i det næste afsnit.
    Tilbage til indholdsfortegnelsen    Til starten af afsnittet

    5.4 Sekvensdiagrammer

    Efter udarbejdelsen af de enkelte use-case diagrammer og i særdeleshed aktivitetsdiagrammerne er der skabt overblik over, hvorledes systemet skal bygges op, og hvordan der kan navigeres rundt. Sekvensdiagrammerne skal benyttes for at opnå et dynamisk billede over de relevante processer, men inden sekvensdiagrammerne kan udarbejdes skal det vurderes, hvilke ’sekvenser’ der skal udarbejdes diagrammer over.
    Typisk vælger man først de primære stier at lave sekvensdiagrammer over, dvs. de stier som forventes at være hyppigst forekommende ved brug af systemet. Optimalt set bør man lave sekvensdiagrammer over samtlige stier, men denne afhandling koncentrerer sig først og fremmest om de primære stier. I indeværende afhandling er der én primær sti, da der udelukkende fokuseres på den uddannelsessøgendes brug af systemet. Denne primære sti er vist i Tabel 11, side 66 og indeholder: se profil, se tidligere resultater, ændre interesseoplysninger, ændre præferenceoplysninger, ændre kompetenceoplysninger, få vist resultat og gem resultat.
    Dette er der udarbejdet et sekvensdiagram over i Figur 18, og selvom det ikke fremgår eksplicit af diagrammet er der en grafisk brugergrænseflade, hvilket betyder, at det ikke er den uddannelsessøgende selv, der henter de ting der skal bruges.
    Figur 18 - Sekvensdiagram over 'Brug af system' (Primær sti).
    Pga. billedets størrelse kan du klikke her for at komme til det (åbner i et nyt vindue)
    Anm.: Klik på figuren for at se den i fuld størrelse (Åbner i et nyt vindue)

    Som det fremgår af Figur 18, må der ske noget mellem ’Beregn resultat’ og ’Vis resultat’, og det er da også her selve systemet kommer til sin ret, da det er her resoneringsprocessen foregår. Dette er illustreret i Figur 19 - Sekvensdiagram over resoneringsprocessen (del 1) og Figur 20 - Sekvensdiagram over resoneringsprocessen (del 2), da det er vigtigt at forstå, hvorledes inferensmekanismen virker og dermed, hvordan systemet kommer frem til resultatet.
    Den illustrerede sekvens er måden det foregår på, uanset hvilke informationer den uddannelses-søgende ændrer. Dette betyder, at denne sekvens bliver igangsat, når den uddannelsessøgende ønsker et resultat, selvom denne kun har ændret enkelte informationer i systemet.
    Som man kan se af omstående Figur 19, omhandler den første del af resoneringsprocessen fravælgelsen af de irrelevante uddannelser, hvor der hentes de relevante data fra de respektive klasser og sammenlignes, for hurtigt at kunne fjerne de uddannelser, som den uddannelses-søgende enten ikke har kvalifikationer til eller ingen interesse har for. Det er valgt at gemme de relevante uddannelser i en ’uddannelsespool’, hvor de uddannelser, der ikke opfylder den uddannelsessøgendes kompetencer og interesser bliver fjernet derfra løbende.
    Efter fravælgelsen skal de enkelte uddannelser tildeles point alt efter, hvor godt uddannelsen passer til den uddannelsessøgende, og her ville der have været mange iterationer der skulle køres igennem for at kunne pointgive alle videregående uddannelser i Danmark i forhold til den enkelte uddannelsessøgende, hvilket som tidligere nævnt, også er grunden til at alle de irrelevante uddannelser er blevet fjernet fra ’uddannelsespoolen’. Pointtildelingen følger den beskrivelse, der blev foretaget i afsnit 5.1.3 - Systemresonering, hvilket betyder at der tildeles point ud fra den uddannelsessøgendes interesser, kompetencer, præferencer og personlighed i forhold til det fokus den enkelte uddannelse har på disse faktorer.
    Dette afsluttes naturligvis med, at resultatet med de tilbageværende uddannelser og deres point sendes tilbage til den klasse eller aktør, der efterspurgte det, som ifølge sekvensdiagrammet på forrige side (Figur 18) ville være aktøren: Den uddannelsessøgende.
    Figur 19 - Sekvensdiagram over resoneringsprocessen (del 1).
    Pga. billedets størrelse kan du klikke her for at komme til det (åbner i et nyt vindue)
    Anm.: Klik på figuren for at se den i fuld størrelse (Åbner i et nyt vindue)

    Figur 20 - Sekvensdiagram over resoneringsprocessen (del 2).
    Pga. billedets størrelse kan du klikke her for at komme til det (åbner i et nyt vindue)
    Anm.: Klik på figuren for at se den i fuld størrelse (Åbner i et nyt vindue)

    Med disse tre sekvensdiagrammer er der skabt overblik over brugen af systemet og resoneringsprocessen, således der er grobund for den videresystemudvikling.
    Tilbage til indholdsfortegnelsen    Til starten af afsnittet

    5.5 Den videre systemudvikling

    I det foregående er der foretaget en analysemæssig modellering af systemet, hvorfor det næste skridt vil være den mere specifikke designmæssige modellering, som vil være meget tæt på programmeringen af systemet.
    Det er dog ikke kun den tekniske side, der er nødvendig at kigge på efterfølgende. Det er meningen at systemet skal være online og webbaseret, hvilket betyder at det bliver essentielt for systemets succes, at brugergrænsefladen tiltaler målgruppen og er nem at bruge. Grunden til at dette er mere vigtigt ved et online system er, at brugere generelt har mindre tålmodighed, når det foregår på Internettet, da Uddannelsesguiden.dk f.eks. kun er ét klik væk. Derfor vil det være en klar fordel at få udført nogle usability-tests, for at teste brugervenligheden og høre noget omkring de uddannelsessøgendes præferencer, dvs. lige fra systemets udseende til måden der bliver spurgt på. I denne forbindelse er det desuden også vigtigt at tilpasse sprogbrugen til målgruppen, således at brugerne også forstår det systemet skriver.
    Der skal også fokuseres på resoneringsprocessen og specielt på pointgivningen af de enkelte faktorer. F.eks. skal det vurderes, hvor mange point det skal give, hvis den uddannelses-søgende har sat en høj værdi i en interesse og en uddannelse har stor fokus på denne interesse.
    Det er ligeledes nødvendigt med vurderinger af, hvor stor fokus de enkelte uddannelser har på bestemte interesser, præferencer og kompetencer for at kunne sammenligne det med den uddannelsessøgendes valgte faktorer.
    Dette betyder, at der skal foretages omfattende interviews med erfarne studievejledere, som vil være i stand til at vurdere disse ting. Man kunne eventuel nedsætte et udvalg til at vurdere disse uddannelser enkeltvis, samtidig med at de vurderer mere specifikt, hvilke interesser, kompetencer og præferencer, der vil have en indflydelse på valg af uddannelse.
    Dette er en meget omfattende proces, hvilket betyder at der er mange ressourcer, der skal stilles til rådighed for at systemet kan realiseres, men såfremt staten ser gode muligheder i systemet, burde det heller ikke være et problem at få de nødvendige ressourcer stillet til rådighed. Uddannelsesguiden.dk har allerede nedsat en redaktion, bestående af syv redaktører, hvis formål er at stå for opdateringen af portalen. Meget af det arbejde de foretager sig kan bruges til ekspertsystemet, da det er utroligt vigtigt, at systemet holdes opdateret.
    I det hele taget er det vigtigt også at fokusere på systemets vedligeholdelse, da der hele tiden sker ændringer på uddannelsesområdet, og systemet vil derfor hurtigt blive ubrugeligt, såfremt der ingen opdatering sker. Derfor vil det være fordelagtigt at give vedligeholderne en god brugergrænseflade, der gør det nemt at vedligeholde og opdatere systemet.
    Efter systemets tekniske og brugergrænsemæssige design kan implementeringen af systemet igangsættes, hvilket indebærer selve programmeringen af systemet, evt. i form af en proto-type, således at systemet indledningsvist kan testes inden den fulde funktionalitet implementeres.
    Dette betyder, at systemudviklingen på nuværende tidspunkt langt fra er færdig, men hvor det næste trin er en omfattende interviewrunde med både uddannelsessøgende og erfarne studie-vejledere for at få input til videnbasen.
    Det der er behandlet igennem indeværende afhandling er den indledende del med forståelsen af uddannelses- og vejledningsdomænet, med enkelte specifikke elementer, hvor forståelsen af domænet bliver brugt til at lave en analysemæssig modellering af systemet. Det der mangler er en indsamling af de identificerede faktorer til videnbasen, en mere specifik modellering af systemet, en vurdering og løsning af de udfordringsmæssige ting, som vedrører brugergrænsefladen, samt realiseringen af systemet.
    Tilbage til indholdsfortegnelsen    Til starten af afsnittet
    ------Videre til Valideringsafsnittet------

    © (2004) Richard M. Motzfeldt & Heino L. Jensen