Klik her for at komme til forsiden
Projektet Om forfatterne Kontakt os Gæstebog
Indholdsfortegnelse
» Indledning
Problemstilling
Problemformulering
Afgrænsning
Kildekritik
» Metode
» Identifikationsfasen
» Konceptualiserings-fasen
» Formaliseringsfasen
» Validering
» Konklusion
» Perspektivering
» Appendiks 1 - Ekspertsystemers opbygning
» Appendiks 2 - Unified Modeling Language (UML)
3. Identifikationsfasen
Konstruktionsprocessen tager som nævnt sit udgangspunkt i Checkland’s SSM-metode samt IKFIT-udviklingsmodellen. Som det fremgår af nedenstående tabel 1, er det de første 3 trin i SSM-metoden, der arbejdes med i forbindelse med identifikationsfasen. Problemerkendelsen er således inddelt i to trin, hvor man ser på henholdsvis den ustrukturerede og udtrykte problemsituation, mens man på det tredje trin udarbejder systemets roddefinition(er).

Tabel 1 - Checkland’s metodologi til takling af ustrukturerede problemer.
faseTrinBeskrivelseFase i denne afhandling
Problemerkendelsen1Se på den ustrukturerede problemsituationIdentifikation
2Udtryk problemsituation
Roddefinitioner3Formulér roddefinitioner for relevante HAS-systemer
Begrebsmodeller4Byg begrebsmodeller af roddefinitionssystemerneKonceptualisering
4aAnvend formelt systembegrebsapparat
4bBenyt andre systemtænkemåder
Sammenligning5Sammenlign 4 og 2
Ændringer6Definér mulige og ønskelige ændringerEr ikke eksplicit med i denne afhandling
Handling7Tag initiativ til at løse problemet eller forbedre situationen
Kilde: Inspireret af Checkland & Scholes (1990), side 27-28.

Problemerkendelsen er en måde at beskrive problemsituationen på, dvs. at interessenterne skal identificeres og analyseres med det formål at identificere de vigtigste interessenter samt fastlægge, hvordan de kan bidrage til eller modarbejde udviklingen af systemet.
Efter interessentanalysen vil den nuværende vejledningssituation blive beskrevet og vurderet, således at den sidste del af problemerkendelsen kan påbegyndes, nemlig at udtrykke interessent-ernes oplevelse af den nuværende vejledningssituation. På denne måde vil man kunne få en idé om, hvad der vil kunne forbedres og hvilke ting der virker tilfredsstillende på nuværende tidspunkt.
Den sidste del af identificeringsanalysen omhandler roddefinitionen på det ekspertsystem, indeværende afhandling omhandler. Roddefinitionen giver en kort og præcis beskrivelse af, hvordan ekspertsystemet vil blive, således at det bl.a. bliver muligt at lave en mere fokuseret vidensindsamling i konceptualiseringsfasen.

Tilbage til indholdsfortegnelsen    Til starten af afsnittet

3.1 Problemerkendelsen

Checkland er i en omfattende undersøgelse af roddefinitionerne kommet frem til, at de indeholder seks hovedgrupper af elementer, forkortet CATWOE, som dermed kan benyttes til test af roddefinitionernes tekniske kvalitet. Her bruges nedenstående CATWOE-model, både som grundlag for den senere roddefinition, men også som en indledende identificering af projektets interessenter.

Tabel 2 - CATWOE-modellen.
Elementer i CATWOEBeskrivelseI relation til dette ekspertsystem
CKlienter
(Clients)
Hvem benytter/ har fordel af systemet?Uddannelsessøgende, vejledere.
AAktører
(Actors)
Hvem udfører systemets aktiviteter/ sørger for at de bliver det?Uddannelsessøgende, vejledere.
TTransformation
(Transformation)
Hvad er systemets formålsbestemte aktivitet?Skal medvirke aktivt til at forbedre grundlaget for valg af videregående uddannelse for de uddannelsessøgende.
WVerdensanskuelse
(Weltanschauung)
Hvilket grundsyn giver definitionen indhold?Vejledningsdomænet skal ifølge loven forbedres, hvilket systemet kan medvirke til.
OEjer
(Owner)
Hvem ejer systemet, dvs. er ansvarlig for det?Projektets initiativtagere til udvikling af systemet.
EOmgivelser
(Environment)
Hvilke begrænsninger fra omgivelserne tages for givne?Uddannelsesguiden.dk
Uddannelsessektorens lovbundne regelsæt.
Kilde: Checkland & Scholes (1990), side 35.

Man kan udlede af ovenstående Tabel 2, at det vil være de uddannelsessøgende og vejlederne, som vil have fordel af systemet. Det antages, at det vil være de uddannelsessøgende, som vil være systemets primære brugere, idet de udgør systemets målgruppe. Systemet muliggør, at man f.eks. hjemmefra kan gennemgå en del af studievalgsprocessen og dermed begrænse udvælgelsen af uddannelser til de mest interessante. Vejlederne vil i forbindelse med en vejledning have mulighed for at inddrage systemet og dermed i højere grad kunne fokusere vejledningen mod unge med særlige behov, hvormed man vil kunne optimere udbyttet af en session. De uddannelsessøgende og vejlederne er altså både klienter og aktører i relation til dette ekspertsystem.
Systemets generelle formålsbestemte aktivitet (transformationen) er at forbedre grundlaget for valg af videregående uddannelser for de uddannelsessøgende. Dette betyder, at de faktorer/input, den uddannelsessøgende taster ind i systemet, vil resultere i et eller flere resultater i form af uddannelsesforslag, der vil passe til den uddannelsessøgende.
Det generelle verdenssyn i vejledningsdomænet er, i form af den nye ”Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv”, en øget fokusering på god og effektiv vejledning . Ekspert-systemet har som formål at hjælpe de uddannelsessøgende med at finde en relevant uddannelse og kan derfor være med til at effektivisere vejledningen om de danske uddannelser.
Som udgangspunkt vil det være stifterne af projektet (forfatterne), der står for designet af systemet, mens det vil være eventuelle initiativtagere til udvikling af systemet, som vil fremstå som ejere, og som dermed vil stå med uddelegeringen af det overordnede ansvar for systemets bæredygtighed og funktionalitet, samt opdatering og vedligeholdelse. Såfremt systemet bliver en integreret del af Uddannelsesguiden.dk, vil ejerne sandsynligvis være de kræfter, der står bag portalen, dvs. Schultz og Krak, som derfor også vil være dem, der står med det overordnede ansvar for systemet.
Når man snakker om systemets omgivelser (Weltanschauung), vil det være fordelagtigt, at det har relation til Uddannelsesguiden.dk, da det står i loven, at vejledningsportalen skal indeholde information om alle uddannelser og de erhverv, de enkelte uddannelser fører til . Staten har med ”Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv” gjort Uddannelsesguiden.dk til den officielle portal og dermed skabt et fælles grundlag for landets vejledere at arbejde efter. Portalens tjenester udvides løbende for at tilfredsstille brugernes krav om at den skal være tidssvarende, og bør blive vejledernes foretrukne værktøj, idet portalen vil få det problematisk med at få succes uden en vis tilknytning/opbakning fra denne side.

Tilbage til indholdsfortegnelsen    Til starten af afsnittet

3.1.1 Interessentanalyse

Det er vigtigt at få identificeret de interessenter, der måtte være i forbindelse med dette projekt, da der er nogle interesser og behov der skal tilgodeses.
Interessentanalysen er særdeles relevant, da den giver mulighed for at skabe et systematisk overblik af viden omkring interessenterne ved bl.a. at identificere og beskrive interessenternes krav og deres betydning.
I dette projekt vil den indledende del af interessentanalysen foregå ved en brainstorm af de mulige interessenter, der måtte være ved projektet og systemet som helhed. Herefter vil listen af interessenter nedbrydes for på denne måde at reducere antallet af interessenter til kun at omfatte de mest væsentlige interessenter. De mest væsentlige interessenter kan, som udgangspunkt, karakteriseres som dem, der enten har størst indflydelse på projektet, eller dem hvis medvirken er nødvendig for projektets succes. Ovennævnte brainstorm kan ses i nedenstående Tabel 3.
Tabel 3 - Brainstorm over interessenter.
#InteressentForklaring
1VejledereHvis de uddannelsessøgende er mere fokuserede og afklarede, vil dette gøre vejledernes arbejde væsentlig nemmere, samtidig med at det vil frigøre ressourcer, der kan bruges på andre vejledningsmæssige tiltag.
2UddannelsesinstitutionerVil gerne have de uddannelsessøgende ind på deres uddannelser.
3UndervisningsministerietDa det er Undervisningsministeriet, der er initiativtager til vejlednings-reformen, har man derfor en klar interesse i tiltag, der vil kunne forbedre vejledningen.
4StatenSåfremt ekspertsystemet bliver en succes, vil det kunne resultere i en samfundsmæssig gevinst, da der sandsynligvis bliver færre fejlvalg og dermed gengangere/frafald.
5Uddannelsesguiden.dkSom den eneste officielle portal og den ramme, som ekspertsystemet med størst fordel kan have, kan systemet hæve portalens brugbarhedsniveau og brugertilfredsheden.
6UddannelsessøgendeSkal bruge systemet og er derfor de mest oplagte interessenter til ekspertsystemet.
7OmgangskredsVenner og familie har for det meste en vis indflydelse på det valg, en uddannelsessøgende på et tidspunkt tager. F.eks. kan det være, at den uddannelsessøgende følger i sine forældres fodspor. Dette vil sandsynligvis bevirke, at den uddannelsessøgende vil have nogle idéer om, hvad vedkommende vil gennem påvirkning fra sin omgangskreds.
8StudenterorganisationerF.eks. DSF (Danske Studerendes Fællesråd). Disse organisationer har en interesse i mere fokuserede studerende, som i højere grad går op i det, de laver, og derfor med større sandsynlighed vil være aktive i en studenter-organisation.
9ArbejdsgiverneVil gerne have de uddannelsessøgende til at vælge en uddannelse, der kan bruges i de job, de mangler ansatte til.
10Systemets udviklere/ vedligeholdereUdviklerne har naturligvis en interesse i, at systemet bliver en succes, samtidig med at informationerne i videnbasen forbliver opdaterede.
11RegionerneRegionerne i Danmark vil gerne have de uddannelsessøgende til deres uddannelsesbyer.
12DatatilsynetHvilke ting må der spørges om i ekspertsystemet? Er det f.eks. lovligt at spørge ind til den uddannelsessøgendes religion for at kunne bestemme, om denne egner sig som teolog/præst.
13Studie og erhvervStudie og erhverv er et forlag, der bl.a. står bag Maxi-due og U-plan. Maxi-due er et meget udbredt informationsprogram om uddannelser og erhverv i Danmark og er derfor en direkte konkurrent til både Uddannelsesguiden.dk og ekspertsystemet.


I Tabel 3 er der mange umiddelbare interessenter, men kun få, der vil have en direkte interesse i ekspertsystemet, hvorfor en nærmere analyse heraf findes relevant.
Den uddannelsessøgendes omgangskreds er fravalgt, fordi påvirkningen derfra udelukkende berører den uddannelsessøgende og derfor ikke direkte har nogen relevans for ekspertsystemet. Ekspertsystemet skal dog sørge for at udfordre den uddannelsessøgendes konstruktioner, dvs. det verdensbillede den uddannelsessøgende har, men dette behandles senere i afhandlingen, bl.a. under afsnit 4.1.3 – Valg af teoretisk model.
Studenterorganisationerne, arbejdsgiverne og regionerne er alle fravalgt i forbindelse med en nærmere analyse, da de har en interesse i at få de uddannelsessøgende over på de områder, hvor de mangler medlemmer, ansatte og studerende, men ellers ikke vil bidrage til denne del af systemudviklingsprocessen.
Ekspertsystemets udviklere er ligeledes fravalgt, selvom det er dem, der skal programmere systemet. Grunden til dette er, at de ikke bidrager direkte til systemet, men derimod bliver påvirket af de relevante interessenter til at udarbejde bestemte funktioner i systemet.
Datatilsynet og dermed dataregistreringslovgivningen er særdeles relevant at medtænke, men når det kommer til datatilsynet som interessent, er det primært som en kontrollerende faktor og dermed ikke som aktiv medvirkende til udviklingen af systemet, hvilket betyder, at datatilsynet ligeledes ikke er med i den videre analyse.
Som den sidste fravalgte interessent er forlaget Studie og Erhverv, som er en konkurrent til ekspertsystemet. Man vil med stor sandsynlighed kunne trække på nogle af de erfaringer de har gjort sig med udviklingen af deres informationsprogrammer, men det er tvivlsomt, om de vil hjælpe med udviklingen af et konkurrerende system.
Den primære grund til fravælgelserne af de ovenstående interessenter er den manglende direkte påvirkning af udviklingen af ekspertsystemet. Derfor er det naturligt at konkludere, at de valgte interessenter alle har en direkte påvirkning af ekspertsystemet og er vigtige for systemets succes. De valgte interessenter er: De uddannelsessøgende, Vejledere, Staten, Uddannelsesguiden.dk og Uddannelsesinstitutionerne. Under Staten hører også Undervisningsministeriet, der derfor ikke anses som en separat interessent, som det er tilfældet i Tabel 3.
Når man har de fem valgte interessenter, er det nødvendigt at se på dem i forhold til ekspert-systemet. Det vil sige, at interessenterne vil blive analyseret i forhold til deres interesse i projektet, deres bidrag til projektet, samt de trusler der vil være i forbindelse med interessenterne. Dette resulterer i udarbejdelsen af følgende Tabel 4:
Tabel 4 - Oversigt over de mest væsentlige interessenter.
InteressenterInteresse i projektetInteressentbidragTrusler
Uddannelses-søgende
  • Nemmere at foretage valg.
  • Mindre informations-søgning.
  • Forbedringer.
  • Opbygning.
  • Feedback.
  • Manglende anvendelse/kendskab.
  • Modløshed/forvirring.
Vejledere
  • Vejledte har større afklaring.
  • Højere kvalitet i vejledningen.
  • Ekspertviden.
  • Opbygning.
  • Forbedringer.
  • Feedback.
  • Ignorering af system.
Staten
  • Færre gengangere.
  • Økonomisk gevinst.
  • Skaber rammer for systemet.
  • Økonomisk bidrag.
  • Manglende støtte.
Uddannelses-guiden.dk
  • Får et understøttende system til de mange informationer på portalen.
  • Fysisk ramme for ekspertsystemet.
  • Nægter at have systemet, som en del af portalen.
Uddannelses-institutioner
  • Flere af de optagede vil sandsynligvis gennemføre studierne, dvs. mindre ressource-spild.
  • Give informationer til systemet.
  • Ukorrekte informationer.


Hovedformålet med ekspertsystemet er at gøre det nemmere for de vejledte at foretage et valg af en videregående uddannelse, da systemet vil kunne give et eller flere bud på mulige uddannelser som vil passe godt til den pågældende person. Denne sortering af relevante uddannelser gør også, at der bliver mindre informationssøgning for de vejledte, da hovedparten af de uddannelser, der er knap så relevante, er blevet sorteret fra, og den vejledte derfor ikke skal koncentrere sig om de dele i uddannelsessøgningen.
For vejlederne vil ekspertsystemet også give fordele, da de vejledte vil have en større afklaring af hvilke relevante muligheder, de har, og måske allerede har taget stilling til nogle af dem. På den måde vil vejlederne undgå først at skulle finde ud af, hvad den vejledte egner sig til, og hvad vedkommende vil opnå i livet. Dette gør også, at vejlederen kan koncentrere sig om den mere fokuserede vejledning og dermed højne kvaliteten på hele vejledningsområdet.
Staten vil alt andet lige have en klar forventning om, at systemet vil kunne bidrage til, at de uddannelsessøgende træffer det rigtige valg første, gang en uddannelse vælges, og at der dermed træffes færre fejlvalg. Som resultat heraf vil der være færre gengangere på de forskellige uddannelser. Det forventede mindre antal gengangere vil samtidig resultere i, at de studerende alt andet lige tilbringer mindre tid i uddannelsessystemet og som konsekvens heraf tilbringer mere tid på arbejdsmarkedet, hvorved Staten sikres en økonomisk gevinst i form af sparede udgifter til uddannelse, og samtidig opnår en merindtægt i form af øgede skatter.
Uddannelsesinstitutionerne er ligeledes interesserede i færre fejlvalg, da de dermed får højere gennemførelsesprocenter og ligeledes undgår at bruge så mange ressourcer på studerende, der ikke gennemfører deres studie. Man kunne forestille sig at de store frafaldsprocenter på de videregående uddannelser i de første semestre kunne tolkes i retning af en forkert valgt uddannelse.
Interessenterne bag Uddannelsesguiden.dk må have en formodet interesse i projektet, da ekspert-systemet vil give portalen et værktøj til at få skabt overskuelighed for de uddannelsessøgende over de mange informationer, der ligger i portalens database.
Når man snakker om, hvorledes interessenterne kunne tænkes at påvirke systemet, kan både vejlederne og de uddannelsessøgende bidrage til opbygningen af systemet, da vejlederne har ekspertviden på vejledningsområdet, og mange har flere års erfaring med mange forskellige vejledte personer. De uddannelsessøgende vil primært kende til deres egen situation, men hvis der indsamles informationer fra mange tidligere uddannelsessøgende, der har været vejlednings-processen igennem, vil man kunne skabe sig et billede over, hvad der ser ud til at være de mest succesfulde tilgange. Efter at have prøvet ekspertsystemet vil både de uddannelses-søgende og vejlederne kunne give noget feedback på deres oplevelser og dermed være med til at forbedre systemet.
Staten og Uddannelsesguiden.dk skaber begge rammerne for ekspertsystemet. Hvor Statens bidrag mere er af økonomisk karakter, bidrager Uddannelsesguiden.dk med de fysiske rammer for systemet.
Uddannelsesinstitutionerne vil bidrage med informationer til systemet. Det kan være, at det bliver indirekte igennem Uddannelsesguiden.dk, men i sidste ende vil det være hos uddannelses-institutionerne, informationerne hentes.
Hvis systemet ikke er stabilt eller virker uhensigtsmæssigt, fordi der f.eks. gives ulogiske resultater i forbindelse med brugen af systemet, vil det for det for langt de fleste interessenters vedkommende resultere i negative følger. For vejledernes vedkommende kan det have den konsekvens, at vejlederne vil arbejde efter den gamle håndbog og dermed ignorere eksistensen af det nye system. For de uddannelsessøgendes vedkommende vil frustrationen komme til udtryk i form af mere forvirrede uddannelsessøgende over de manglende eller ukorrekte resultater, og de så vil undlade at anvende systemet i det omfang, der er hensigten. Staten vil højst sandsynlig også miste tilliden til systemet og dermed fjerne støtten til det, medmindre at man kan overbevises om, at potentialet er der, og dermed være villig til at skyde flere penge i projektet. Da Uddannelses-guiden.dk er et statsfinansieret projekt, vil en integration af ekspertsystemet på portalen bero på konkrete vurderinger om, hvorvidt systemets potentiale er i tråd med portalens overordnede formål. På baggrund af de undersøgelser, der måtte ligge til grund for vurderingerne, vil det herefter være hensigtsmæssigt at indlede en dialog med bl.a. vejlederne om nytteværdien af et sådan system, og om hvorledes systemet kan integreres.
Uddannelsesinstitutionerne kan komme til at give ukorrekte informationer til systemet, f.eks. vedrørende adgangskvotienter, hvilket kan resultere i nogle af de trusler, der er beskrevet ved de andre interessenter. Se evt. Tabel 4.
Dette er dog worst case scenariet, som bl.a. vil kunne forebygges ved at inddrage interessenterne på et tidligt tidspunkt i udviklingsforløbet.

Tilbage til indholdsfortegnelsen    Til starten af afsnittet

3.1.2 Den nuværende vejledningssituation

Inden der præsenteres en nærmere definition af det ekspertsystem, der skal udarbejdes, er det nødvendigt at kigge nærmere på det domæne, hvori systemet skal integreres. I henhold til SSM vil dette gøres ved brug af et ’rigt billede’, som man kan se i nedenstående Figur 5.
Figur 5 - Rigt billede over vejledningssituationen.
Rigt billede over vejledningssituationen
Anm.: Arbejdsgivere er udeladt af overskuelighedsmæssige årsager, men er med i Tabel 5.
Kilde: Det rige billede er udarbejdet på baggrund af kendskab til domænet, samt interviews med en række vejledere.

Ovenstående ’rige billede’ illustrerer den valgsituation som den uddannelsessøgende står overfor, samt de problemer der følger i kølvandet. Den uddannelsessøgende bliver naturligvis påvirket fra forskellige sider, hvor familie, venner og uddannelsesinstitutionerne hører til de subjektive påvirkninger og hvor vejlederne, staten, samt Uddannelsesguiden.dk gerne skulle repræsentere de mere objektive påvirkninger. En af de interessenter/påvirkninger der er valgt at udelade af billedet, pga. overskuelighedsmæssige årsager, er arbejdsgiverne der naturligvis også har en klar interesse i vejledningsprocessen, da disse er interesserede i at modtage de bedst kvalificerede medarbejdere til at varetage det arbejde der er behov for. Dette betyder, at virksomheder vil forsøge at påvirke valg af uddannelse, således at der kan blive fyldt på i de fagområder hvor der mangler medarbejdere/arbejdskraft.
Tabel 5 - Påvirkningsmuligheder og konflikter.
PåvirkningsmulighederInteresse/påvirkningKonflikter
Familie/ vennerVil have det bedste sker for den uddannelsessøgende.Har nok en tendens til at skubbe den uddannelsessøgende i samme retning som de selv har været igennem.
Andre medierArtikler omkring uddannelses-retningerne, f.eks. høj arbejdsløshed blandt datamatikere.Kan puste en lille ting stort op og dermed skabe et unaturligt fravalg eller valg af bestemte uddannelser.
UddannelsesinstitutionerPåvirke de uddannelsessøgende til at finde deres uddannelser interessante og dermed vælge dem. Kan få uddannelserne til at virke bedre end de reelt er igennem god markedsføring og dermed få den uddannelsessøgende til at vælge forkert.
Uddannelsesguiden.dkGive objektiv information omkring uddannelser og erhverv i DanmarkKan skabe forvirring og mismod på grund af den store informations-mængde og rodet struktur.
StatenHave den uddannelsessøgende igennem uddannelsessystemet så hurtigt som muligt, uden at slække på kvaliteten.Minimering af antallet af sabbatår, vil resultere i færre studerende med erhvervserfaring.
Tilgodese flaskehalsproblemer.
VejlederneHjælpe uddannelsessøgende til at vælge den rigtige uddannelse.Udfordre den uddannelsessøgende til at tænke over tingene og skabe tvivl om den eksisterende viden vedkommende har.
UddannelsessøgendeVil gerne finde den rigtige uddannelse.Er ikke altid selv klar over hvad vedkommende vil, og har ikke det rigtige søgeværktøj.
ArbejdsgivereVil have unge til at vælge uddannelse så de får medarbejdere til de jobs, hvor de mangler.Der kan være konflikter mellem de uddannelsessøgendes ønsker og de behov virksomhederne har, samt at nogle videregående uddannelser ikke er minded på erhvervslivet.


Den ovenstående Tabel 5, sammenholdt med det ’rige billede’, giver et ret dækkende billede af vejledningsdomænets interessenter og de påvirkninger der findes i domænet. De nævnte og viste interessenter præsenteres kort i det efterfølgende.
Familie og venner vil ofte have en stor indflydelse på den uddannelsessøgendes valg, idet der her ligger et stort og nært tillidsforhold som man vil have let ved at lade sig påvirke og overtale af. Denne påvirkning vil med stor sandsynlighed have grobund i de valg og de valgprocesser familien og vennerne selv har været igennem, samt fra diverse medier. Medierne kan i sagens natur også være med til at påvirke den uddannelsessøgendes valg, med udtalelser om, at bestemte faggrupper f.eks. har svært ved at finde arbejde, hvor netop den uddannelse inden for den faggruppe vil have lettere ved at blive fravalgt.
Uddannelsesinstitutionerne er subjektive, fordi de har et produkt at sælge og dermed har en tendens til at få uddannelserne til at virke bedre og mere omfavnende end de egentlig er. Uddannelsesinstitutionerne vil man typisk søge informationer hos, når man er forholdsvist afklaret med sit valg eller kun har et begrænset antal uddannelser at vælge imellem . Dette betyder at subjektiviteten ikke er noget stort problem, da man med få valgmuligheder bedre kan overskue de forskelligheder der vil fremgå af uddannelsesinstitutionernes materiale.
Vejlederne skal i deres vejledning være neutrale og udfordre den uddannelsessøgendes viden omkring de fremtidige studiemuligheder, for derigennem at give den vejledte de fornødne redskaber til selv at komme videre i sin søgning. Vejlederen kan i kraft af sin rolle virke meget autoritetstro, fordi dennes funktion/ressource vil være meget velorienteret i sin vejledning. Dette kan i sagens natur skabe grobund for konflikter, især hvis den uddannelsessøgende er nogenlunde afklaret med hvad denne vil, og vejlederen så efterfølgende udfordrer personen omkring dennes viden og derfor gør den uddannelsessøgende usikker på om det nu også er det rigtige valg alligevel.
Portalen Uddannelsesguiden.dk kan betragtes som én stor samling af forholdsvis objektiv information omkring uddannelserne i Danmark . Antallet af uddannelser og måden hvorpå siden er bygget op kan resultere i forvirring, da det er svært at sammenligne de forskellige uddannelser og i nogle tilfælde finde frem til de ønskede uddannelser. Det var dog fra starten meningen at Uddannelsesguiden.dk ikke bare skulle fungere som en informationsdatabase, men også som en rådgivende instans, men dette er skrinlagt indtil videre.
Staten har en klar samfundsmæssig interesse i vejledningsdomænet, hvor den i forbindelse med vejledningsreformen har fremsat klare retningslinier for, hvorledes vejledningen overordnet set skal foregå og hvilke mål vejledningen skal opnå. Staten har en interesse i at få de uddannelsessøgende igennem uddannelsessystemet så hurtigt som muligt, hvilket betyder at antallet af sabbatår skal minimeres, således at de studerende hurtigt kan komme ud på arbejdsmarkedet. Derudover skal staten også tilgodese flaskehalsproblemer, idet det ikke kan undgås, at der i perioder vil være en overrepræsentation af bestemte faggrupper, i en periode hvor der ikke er en væsentlig mangel på netop den arbejdskraft. Selv med veldokumenterede prognoser for samfundsudviklingen, vil det være svært at finde en god balancegang mellem faggrupper med manglende arbejdskraft og studerende der er villige til at søge ind på et passende studie for at tilgodese denne mangel, og dermed have lettere ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Dette er også grunden til at erhvervslivet (arbejdsgiverne) har en interesse i dette projekt.

Tilbage til indholdsfortegnelsen    Til starten af afsnittet

3.2 Ekspertsystemets realisering

Inden systemet behandles nærmere er det nødvendigt at kigge på, hvorledes ekspertsystemet kan realiseres, for at projektet som helhed vil få de bedste forudsætninger for succes og overlevelse på lang sigt.

3.2.1 Beskrivelse af de opstillede løsningsmodeller

Der er valgt at opstille tre scenarier, som hver især kunne være egnede til formålet, men hvoraf kun den ene vil danne grundlag for den løsningsmodel der anses for bedst egnet til at realisere ekspertsystemet, og dermed være den løsning afhandlingen vil benytte. De scenarier der vil behandles i det følgende er:
  • Ekspertsystemet, som en integreret del af Uddannelsesguiden.dk,
  • Ekspertsystemet er selvstændigt, men arbejder sammen med Uddannelsesguiden.dk i forbindelse med bl.a. uddannelsesdata
  • Ekspertsystemet er helt selvstændigt uden noget samarbejde med Uddannelsesguiden.dk.
Den information den uddannelsessøgende vil blive præsenteret for, set ud fra et rent indholdsmæssigt synspunkt, er ens ved alle tre scenarier. Dette vil med andre ord vil sige, at den uddannelsessøgende ikke vil være bedre stillet hvis et scenario vælges frem for et andet, dog med undtagelse af den fordel der måtte ligge i at anvende én portal frem for to, for at tilvejebringe samme kvalitative information. Dermed differentierer løsningsmodellerne sig hovedsagligt ved områder som, spørgsmålet om ejerskab, økonomi, vedligeholdelse, udvikling og drift. Uanset den valgte løsning vil der skulle opbygges en troværdighed overfor de uddannelsessøgende, så tilliden til de informationer der kan hentes på portalen er tilstede og fremstår som troværdige og ikke mindst tidssvarende.

Tilbage til indholdsfortegnelsen    Til starten af afsnittet

3.2.1.1 Den integrerede løsningsmodel

Den første af de tre modeller der vil redegøres for her, er en integreret løsningsmodel. Tanken med denne løsningsmodel er, at ekspertsystemets funktionaliteter skal kunne anvendes som en integreret del af Uddannelsesguiden.dk. Dette vil bevirke, at ekspertsystemet vil fremstå som én af de mange funktionaliteter på Uddannelsesguiden.dk.
Da ekspertsystemet i dette tilfælde er tænkt som værende en integreret del af en samlet løsning, vil det derfor være nærliggende at have Staten som sponsor for projektet. Argumentet herfor vil være at det er Staten, som ophavsmand, der i samarbejde med Krak & Shultz har realiseret Uddannelsesguiden.dk i sin nuværende form. Til at sikre portalens succes har Staten igennem lovgivning på uddannelsesområdet fremsat nogle retningslinier, samt politiske og økonomiske mål, for portalens virke. Ekspertsystemet vil i den tænkte situation skulle udvikles og finansieres af Staten, for efterfølgende at integreres på portalen. Staten vil således med ”Lov om vejledning om valg af uddannelser og erhverv” kunne tage ekspertsystemets funktionaliteter ind under sine vinger og dermed bidrage til yderligere funktionalitet på Uddannelsesguiden.dk.
Set med tekniske øjne, vil en integreret løsningsmodel være lettere at realisere, med Staten som sponsor, da man med én ejer bl.a. vil have direkte adgang til de forskellige databaser der understøtter portalen. Derudover vil denne løsningsmodel også være økonomisk attraktiv, da man dels vil have lettere ved at opdatere og sammenkøre data, samtidig med at man undgår redundante data.

Tilbage til indholdsfortegnelsen    Til starten af afsnittet

3.2.1.2 Den selvstændige løsningsmodel

Den anden af de tre modeller som der vil redegøres for, benævnes her som værende en selvstændig løsningsmodel. Tanken bag denne løsningsmodel adskiller sig noget fra den forrige, idet denne løsningsmodel som nævnt vil bære præg af at være en selvstændig løsningsmodel på stort set samtlige områder. Målet vil dog stadig være det samme: At understøtte den uddannelsessøgende udvælgelsesproces. Ekspertsystemet vil i dette tilfælde være adskilt fra Uddannelsesguiden.dk, og ville dermed skulle fremstilles som en selvstændig løsning og med sin egen portal. Rent indholdsmæssigt vil den selvstændige løsning og det understøttende datagrundlag være på samme niveau som den integrerede løsningsmodel. Dette efterlader et billede af to lignende portaler, hvor forskellen dog ligger i at man vil have Uddannelsesguiden.dk som en statsfinansieret portal, og sideløbende vil man have den anden portal, hvis funktionalitet vil være et spejlbillede af den integrerede løsningsmodel, dog finansieret af en anden sponsor end Staten. Dette scenario kunne blive en realitet i det tilfælde hvor Staten ikke vil implementere ekspertsystemet som en del af Uddannelsesguiden.dk, og under forudsætning af at andre kræfter vil give den fornødne opbakning til dette projekt. Den uddannelsessøgende ville i dette tilfælde skulle anvende to portaler for at danne samme beslutningsgrundlag som i forrige scenario. Dette er naturligvis en noget mere besværlig metode, men i bund og grund antages det, at det endelige beslutningsgrundlag ikke forringes og at brugerens oplevelse ikke vil være bemærkelsesværdig ringere end ved den integrerede løsningsmodel. Grunden til dette er at selvom der i realiteten er to portaler, vil man på den selvstændige portal f.eks. kunne anvende dybe links evt. i et frame, således at brugeren ikke mærker at denne forlader siden, såfremt brugeren gerne vil læse noget om de enkelte uddannelser. Dette betyder at det kun er metoden hvorpå den nødvendige information findes der kan være problematisk.
Med en selvstændig portal vil man med fordel kunne ændre portalens indholdsmæssige egen-skaber, fra at være meget informationstung, som det er tilfældet med Uddannelsesguiden.dk, til at være mere praktisk orienteret eller eventuelt som en kombination heraf.
Det vil med andre ord ikke være funktionaliteten, der vil være det afgørende problem ved denne løsning. Derimod anses det for et problem, når det kommer til finansieringen af de arbejds-mæssige opgaver der er forbundet med løsningsmodellen. I modsætning til forrige scenario, vil man skulle tilvejebringe mange af de informationer som i forvejen er tilgængelige via Uddannelsesguiden.dk og integrere disse data med ekspertsystemet, for at kunne give samme beslutningsgrundlag som i forrige scenario. Der vil med andre ord være meget dobbelt arbejde forbundet med denne løsningsmodel, hvilket betyder, at der vil være forholdsvis betydelige etablerings- og driftsomkostninger. Dette vil i sagens natur stille store krav finansieringen af projektet, og det vil derfor ikke være uvæsentligt, hvem der skal være sponsor for dette omfattende projekt, da der indgår mange økonomiske interesser, ikke mindst set med et samfundsøkonomisk perspektiv.

Tilbage til indholdsfortegnelsen    Til starten af afsnittet

3.2.1.3 Den kombinerede løsningsmodel

Den sidste af de tre modeller der vil redegøres for, benævnes her som værende en kombineret løsningsmodel, og læner sig som udgangspunkt meget op af forrige scenario. Den er dog i bund og grund tænkt som en kombination af de to forrige scenarier, og forudsætter at begge sponsorer er indforstået med et tæt samarbejde.
Måden hvorpå denne løsningsmodel skulle fungere, ville fortsat være med to forskellige portaler, hvor man på den ene vil have adgang til de mange informationer som Uddannelsesguiden.dk giver, mens man på den anden vil kunne benytte ekspertsystemets funktionaliteter. Måden hvorpå denne løsningsmodel differentierer sig for de to forrige løsningsmodeller er bl.a. ved, at der her vil være to sponsorer som står med hver deres ansvarsområde, samtidig med at der vil være etableret et ekstraordinært tæt samarbejde, idet disse sponsorer vil benytte sig af fælles databaser til understøttelse af den daglige drift af hver deres portal.
Der er i sagens natur en del koordinering, som skal være på plads før en sådan løsningsmodel vil kunne realiseres, idet der vil være mange problemstillinger forbundet hermed.
Den mest iøjnefaldende problemstilling der er forbundet med denne løsningsmodel, anses for at være af økonomisk karakter, og vil således omfatte den økonomiske ansvarsdeling for driften af de understøttende databaser. Da begge sponsorer benytter de samme databaser, vil det ud fra et rimelighedsprincip være fair overfor begge parter, at der sker en ligedeling af de driftmæssige udgifter til databaserne. Derudover er der problemstillingen om hvordan modparten skal forholde sig såfremt den anden part er ansvarlig for en driftsmæssig forstyrrelse, hvilket jo vil få drifts-mæssige konsekvenser for begge parter. Det vil derfor være tvingende nødvendigt med en samarbejdskontrakt, som udpensler de forpligtelser man vil have overfor hinanden, og hvori man vil kunne finde nogle retningslinier for hvordan man forholder sig til konkrete problemsituationer.
Tages der udgangspunkt i at der foreligger en fornuftig løsning på ovenstående problem, så vil løsningsmodellen desuden være forbundet med en tung omkostningsbyrde til udvikling og vedligeholdelse af begge portaler, hvilket ikke taler til fordel for denne løsningsmodel.

Tilbage til indholdsfortegnelsen    Til starten af afsnittet

3.2.2 Valg af løsningsmodel

Der er i foregående afsnit redegjort for tre forskellige løsningsmodeller til realisering af indeværende projekt. Hver løsningsmodel har sine fordele og ulemper, og valget af løsningsmodel må bero på en konkret vurdering af, hvordan hver enkel løsningsmodel står mål med de øvrige løsningsmodellers fordele og ulemper. En af de parametre der vil have afgørende betydning i forbindelse med udvælgelsen af en løsningsmodel, vil bl.a. være hvorledes den valgte løsningsmodel tilgodeser samfundsmæssige interesser. Det vil således være afgørende at den valgte løsningsmodel virker rationel både mht. realisering, og at det indholdsmæssige og funktionelle er på et kvalitativt højt niveau, samt at de økonomiske forhold er i orden både hvad angår udvikling og vedligeholdelse.
Med baggrund i de tre opstillede scenarier er følgende Tabel 6, udarbejdet, for at give et bedre sammenligningsgrundlag af de enkelte scenariers fordele og ulemper, hvilket gerne skulle medvirke til at give et mere gennemskueligt beslutningsgrundlag, for valg af den endelige løsning.
Tabel 6 - Fordele og ulemper ved de forskellige løsningsmodeller.
LøsningFordeleUlemper
Integreret
løsningsmodel
  • Stærk sponsor
  • Let adgang til ekstrabevillinger
  • Udvikling, vedligeholdelse og drift er økonomisk sikret
  • Let adgang til alle nødvendige databaser
  • Ingen redundante data
  • Når ud til mange uddannelsessøgende
  • Beslutning om realisering ligger hos staten
Selvstændig
løsningsmodel
  • Praktisk orienteret
  • Uafhængig af statslige interesser
  • Sponsor ukendt/ måske kommerciel sponsor
  • Omkostningstung
  • Problem omkring ekstrabevillinger
  • Meget dobbeltarbejde
  • Mange redundante data
  • Kan være svært at skabe opmærksomhed omkring portalen
Kombineret
løsningsmodel
  • Informationer hentes fra fælles databaser
  • Kun få redundante data
  • Har stadig en vis grad af selvstændighed
  • Når ud til mange uddannelsessøgende, evt. via links på uddannelsesguiden
  • Delvis ukendt sponsor/måske kommerciel sponsor
  • Økonomisk ansvarsdeling for drift af databaser
  • Udarbejdelse af specificeret samarbejdskontrakt
  • Driftsmæssige forstyrrelser rammer begge sponsorer
  • Beslutning om realisering ligger hos to parter, nemlig Staten og en ukendt sponsor
Anm.: Matricen er ikke udtømmende og fremhæver således kun de mest relevante fordele og ulemper.

Ser man på det indholdsmæssige i matricen, så er der meget der taler for at man bør vælge den integrerede løsningsmodel. Dette stemmer også overens med de tanker der danner grundlag for ekspertsystemets koncept, og vil af samme årsag også være den løsningsmodel, der anvendes igennem indeværende afhandling. I bund og grund kan man sige at alle løsningsmodellerne er realiserbare, men at fordelene ved den integrerede løsningsmodel er så åbenlyse, at de over-skygger fordelene ved de to øvrige løsningsmodeller. Ulemperne ved den selvstændige og kombinerede løsningsmodel overstiger ligeledes ulemperne for den integrerede løsningsmodel. Den største ulempe ved den integrerede løsningsmodel vil umiddelbart være, at det vil være Staten som skal træffe den endelige afgørelse om, hvorvidt projektet skal realiseres eller ej.
Dette betyder, at der i det efterfølgende vil forudsættes, at det er muligt og at der er vilje fra de pågældende beslutningstagere at gøre dette ekspertsystem til en integreret del af Uddannelses-guiden.dk, hvilket også især vil afspejle sig i det næste afsnit omkring roddefinitionen.

Tilbage til indholdsfortegnelsen    Til starten af afsnittet

3.3 Roddefinition

Roddefinitionen har til formål kort og præcist at beskrive hvad systemet skal kunne. Såfremt ekspertsystemet indeholder flere problemsituationer, vil der dermed kunne udarbejdes flere ’rige billeder’, ligesom der ideelt set skulle udarbejdes en roddefintion for hver af disse problem-situationer, da den enkelte roddefinition kun må indeholde en aktivitet eller transaktion. Udarbejdelsen af en roddefinition kræver en del opmærksomhed, idet en korrekt defineret roddefinition giver et meget mere simpelt billede af systemet end selve systemmodellen . Defineringen af roddefinitionen er en to trinsproces, hvor første trin er, at udvælge en opgave eller en problemsituation fra et ’rigt billede’, og hvor trin to er, at definere et system til at udføre opgaven eller konkretisere problemsituationen.
I dette konkrete tilfælde behandles dog kun én problemsituation, hvorfor indeværende ekspert-system til rådgivning omkring videregående uddannelser her vil have følgende roddefinition:
Ekspertsystem til rådgivning omkring videregående uddannelser vil som en del af Uddannelsesguiden.dk og ifølge ’Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv’, have til formål at lette den uddannelsessøgendes valg af videregående uddannelse ved aktivt at forbedre den uddannelsessøgendes valggrundlag af videregående uddannelser.
Roddefinitionen ovenfor har taget udgangspunkt i CATWOE-modellen, samt vejledningssituationen beskrevet i det ’rige billede’, og som der kan iagttages ud fra roddefinitionen indeholder den alle CATWOE elementerne, med undtagelse af ejerne af systemet. Dette element er undladt fordi det stadig står uklart hvem det er der kommer til at stå som den egentlige ophavsmand. Der er med andre ord ikke taget stilling til hvem der skal finansiere og udvikle ekspertsystemet, og som nævnt vil det også være ukendt hvem der kommer til at stå som ophavsmand for det færdigudviklede system. En nærmere diskussion omkring ejerskabet opstår igen når det skal diskuteres, hvem der skal stå for den overordnede opdatering og vedligeholdelse af systemet. Såfremt systemet kommer til at være en integreret del af Uddannelsesguiden.dk, sådan som forrige afsnit argumenterede for, kunne en løsningsmodel være med Staten som den officielle og finansielle ejer, mens Schultz og Krak vil skulle stå med det overordnede ansvar for opdatering og vedligeholdelse. Objektivt set ville dette også være den optimale løsning, idet dette ikke ville kræve involvering af eventuelle tredje parter.

Tilbage til indholdsfortegnelsen    Til starten af afsnittet
------Videre til Konceptualiseringsafsnittet------

© (2004) Richard M. Motzfeldt & Heino L. Jensen