Klik her for at komme til forsiden
Projektet Om forfatterne Kontakt os Gæstebog
Indholdsfortegnelse
» Indledning
Problemstilling
Problemformulering
Afgrænsning
Kildekritik
» Metode
» Identifikationsfasen
» Konceptualiserings-fasen
» Formaliseringsfasen
» Validering
» Konklusion
» Perspektivering
» Appendiks 1 - Ekspertsystemers opbygning
» Appendiks 2 - Unified Modeling Language (UML)
1. Indledning
Den 1. august 2004 trådte den nye vejledningsreform i kraft , hvilket i høj grad har ændret strukturen i det danske vejledningssystem. Målet med den nye vejledningsreform har bl.a. været at tage mere hensyn til den enkelte uddannelsessøgende og dennes specifikke vejledningsbehov, samt begrænse frafald og omvalg i uddannelserne, men også at forbedre den uddannelsessøgendes muligheder for selv at søge information . Det sidstnævnte er søgt opnået ved oprettelsen af vejledningsportalen: Uddannelsesguiden.dk, der er et direkte resultat af vejledningsreformen, og hvori beskrivelse af samtlige uddannelser er indeholdt. Den nye vejledningsportal erstatter de fleste trykte uddannelsesmæssige udgivelser, heriblandt den årlige udgivelse ”Uddannelses- og erhvervsvalget”.
Med den nye vejledningsreform er der sket en væsentlig omstrukturering af hele det danske vejledningssystem, hvilket synliggør, at der også er sket en holdningsændring i det danske samfund på vejledningsområdet. På baggrund af erfaringer på uddannelsesområdet, er det blevet klart, at det gamle vejledningssystem ikke var tidssvarende, og man ønskede derfor fra statens side at gøre uddannelsesvejledningen mere effektiv. Drivkraften bag initiativet skal findes i den langsigtede og økonomisk attraktive løsningsmodel, nemlig en mere målrettet vejledning, der kan være med til at reducere antallet af sabbatår og få de uddannelsessøgende hurtigere igennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. Dette har bred politisk opbakning i kraft af den samfundsmæssige gevinst, men skal også ses som et resultat af den øgede fokusering på statens investeringer.
Tilbage til indholdsfortegnelsen    Til starten af afsnittet

1.1 Problemstilling

Politikerne har indset, at det hidtidige vejledningssystem ikke i tilstrækkeligt omfang har kunnet løfte opgaven vedrørende den meget komplekse og udfordringsrige proces, som det er at vælge uddannelse. Filosofien bag den nye vejledningsreform er bl.a. også, at en professionel vejledning kan være med til at mindske frafaldsprocenten på uddannelsesinstitutionerne.
Antallet af videregående uddannelser har efterhånden nået et niveau, der kan gøre det uoverskueligt for de fleste at vælge den rette uddannelse. Dertil skal lægges, at det er svært at skelne uddannelserne fra hinanden. Denne uoverskuelighed gør, at man nemt kan blive fristet over evne af de mange forskellige uddannelsestilbud, der kommer fra de enkelte uddannelsesinstitutioner, og dermed vælge en uddannelse, der ikke fører til det man egentlig vil med sin fremtid.
Med Uddannelsesguiden.dk har man forsøgt at forbedre overskueligheden over de forskellige uddannelser, men da portalen er meget informationsbaseret, kan det stadig være svært for den uddannelsessøgende at vælge den rette uddannelse pga. de mange uddannelsestilbud og informationer. Et internetbaseret system, der ud fra en række faktorer om den uddannelsessøgende vil kunne give et bud på hvilke uddannelser eller hvilken uddannelse, der vil passe bedst til den uddannelsessøgende og vil samtidig kunne give den uddannelsessøgende et værktøj, der både vil lette informationssøgningen, men også kunne indsnævre uddannelsesmulighederne og dermed lette den menneskelige vejleders arbejde. Dette vil muliggøre en højere grad af selvbetjening, idet flere uddannelsessøgende vil få lettere ved at opsøge relevant information omkring relevante uddannelser, og dermed vil vejlederne i tråd med vejledningsreformen kunne fokusere på personer med et særligt vejledningsbehov.
Tilbage til indholdsfortegnelsen    Til starten af afsnittet

1.2 Problemformulering

Med afsæt i den danske uddannelsessektor vil det forberedende arbejde til et ekspertsystem til rådgivning om valg af videregående uddannelser blive udført, således at man med denne afhandling vil have grundlag for indsamling af de rigtige informationer om de enkelte uddannelser og selve implementeringen af ekspertsystemet.
For at kunne udarbejde dette grundlag for et ekspertsystem til rådgivning omkring videregående uddannelser, vil afhandlingen behandle følgende 4 hovedområder:
  • Hvem er de primære interessenter for ekspertsystemet, og hvor stort er deres behov for et ekspertsystem til rådgivning om videregående uddannelser?
  • Hvorledes foregår vejledningen i Danmark?
  • Hvilken del af uddannelsessøgningsprocessen vil ekspertsystemet influere?
  • Hvordan skal ekspertsystemet bygges op, og hvad skal det kunne håndtere?
Tilbage til indholdsfortegnelsen    Til starten af afsnittet

1.3 Afgrænsninger

I selve behandlingen af afhandlingen vil der være en del områder, som der ikke bliver uddybet indgående, eller som helt tilsidesættes.
Afhandlingen behandler ikke indgående den design- & implementeringsmæssige del af konstruktionsprocessen, men fokuseres således kun på den analysemæssige modellering af systemet.
Der bliver desuden ikke indsamlet data for hver enkel uddannelse, da dette vil være et meget ressourcekrævende arbejde og desuden til dels vil komme i konflikt med afgrænsningen fra den designmæssige del af systemudviklingen.
I den afsluttende modelleringsmæssige del af afhandlingen er det udelukkende brugen af systemet der behandles, dvs. at områder som vedligeholdelsen og opdateringen ikke vil blive indgående behandlet.
Det er udelukkende de videregående uddannelser, der behandles i indeværende afhandling.
Der vil desuden ikke blive diskuteret omkring valg af ekspertsystemspecifikke udviklingsmodeller, da dette vurderes som ikke relevant i forhold til den plads det måtte kræve, samt at den model der er valgt, kan håndtere afhandlingens formål tilstrækkelig.
Tilbage til indholdsfortegnelsen    Til starten af afsnittet

1.4 Kildekritik

Afhandlingens teoretiske grundlag skal ses som et resultat af et omfattende litteraturstudie, hvor akademiske artikler og faglitterære bøger har fungeret som de primært brugte kilder, da disse supplerer hinanden godt og tilsammen giver et fornuftigt teoretisk grundlag, og som hver især har et fagligt højt niveau. For at sikre et højt validitetsniveau, er det valgt at anvende triangulering, hvor det har været muligt.
I domæneundersøgelsen og især i afsnittene omkring vejledningsteorierne er der tre bøger der bør fremhæves, da det er disse, der udgør størstedelen af det teoretiske fundament i disse afsnit.
Egan (2002) og Peavy (1998) er begge meget respekterede, for deres vejledningsforskning, og har derfor også haft en betydelig indflydelse på den danske vejledningspraksis, samtidig med at der i litteraturen ofte henvises til disse personers teorier. Man skal dog være opmærksom på, at disse forfattere hver har sin specifikke vejledningsmodel/-metode at forsvare, hvorfor deres udgivelser da også kun vil være præget af positive tanker i forhold til den pågældende model/metode, og netop derfor skal eventuelle ulemper ved model/metode findes i andre kilder. Til beskrivelsesmæssige formål er deres teorier dog yderst anvendelige, da de selv har udviklet metoderne og derfor kan anses som primære kilder.
Løve (2002) opsamler de mest populære vejledningsteorier og sætter dem op mod de danske forhold. Løve (2002) har forsket og undervist i vejledningsteorier og -metoder, samtidig med at hun har sat sit præg på det hidtidige vejlederuddannelsesforløb.
Størstedelen af indsamlingen af data om dansk vejledningspraksis er sket via interviews med vejlederne Poul Lautrup, Jacob Kappelgaard Toft og Lene Briand Madsen, som alle har været studievejledere i mange år og derfor kender meget til den danske vejledningspraksis, og hvordan den har ændret sig over årene. Vejlederne har i sagens natur til opgave at hjælpe de uddannelsessøgende og kan, ud fra en samfundsmæssig betragtning, godt have en vis interesse i at få et ekspertsystem, som det der beskrives i indeværende afhandling, og benytte dette som et redskab til vejledning af de uddannelsessøgende. Vejlederne vurderes, i kraft af deres funktion og ekspertise, som meget troværdige kilder. Vejlederne har dog også fået forklaret, at det udtænkte system ikke er ment som vejledererstattende, men nærmere som et supplement til deres vejledning, ligesom det vil være nødvendigt at involvere vejlederne på et meget tidligt tidspunkt i udviklingsprocessen. Dette vil have to formål: nemlig at forebygge modstand mod systemet fra deres side, men i lige så høj grad at sikre, at systemet får et kvalitativt indhold og en funktionel ekspertviden.
Tilbage til indholdsfortegnelsen    Til starten af afsnittet
------Videre til Metodeafsnittet------

© (2004) Richard M. Motzfeldt & Heino L. Jensen