Klik her for at komme til forsiden
Projektet Om forfatterne Kontakt os Gæstebog
Indholdsfortegnelse
» Indledning
Problemstilling
Problemformulering
Afgrænsning
Kildekritik
» Metode
» Identifikationsfasen
» Konceptualiserings-fasen
» Formaliseringsfasen
» Validering
» Konklusion
» Perspektivering
» Appendiks 1 - Ekspertsystemers opbygning
» Appendiks 2 - Unified Modeling Language (UML)
7. Perspektivering
Igennem indeværende afhandling er der udelukkende fokuseret på de længere videregående uddannelser, hvormed alle øvrige uddannelsestilbud står ubehandlet tilbage. Set i dette lys, vil det derfor være nærliggende at inddrage disse mange uddannelser som en del af det beskrevne ekspertsystemkoncept, eller som en oplagt mulighed til at lave et tilsvarende uafhængigt koncept. Dermed vil man kunne bruge ekspertsystemet i bredere forstand, når f.eks. elever i folkeskolen skal vælge mellem lærepladser eller en gymnasiel uddannelse, eller når voksne mennesker skal vælge noget efteruddannelse. Dette er der umiddelbart intet, der taler imod, da man må gå ud fra, at mange af disse andre uddannelser/lærepladser nogenlunde vil komme omkring samme valgfaktorer. Konsekvensen ved at medtage folkeskoleelever som en del af systemets målgruppe er, at systemet bedre vil blive i stand til at rådgive om hele den enkelte persons studieforløb og dermed vil kunne rådgive omkring hvilken gymnasiel uddannelse og hvilke specifikke fag, denne skal have for at blive det, personen gerne vil. Derudover vil systemets login egenskaber også blive endnu mere brugbare, da en person dermed kan have en profil, som løbende kan ændres. Dette muliggør at systemet løbende vil kunne give den studerende råd omkring, hvilke valgfag der bør vælges, og hvilke karaktergennemsnit der skal tilstræbes. Dvs. at systemet ikke kun tilbyder uddannelsesmuligheder på baggrund af de valg, den uddannelsessøgende har foretaget, men det er mere proaktiv i udvælgelsesprocessen og dermed muligvis kan undgå, at den uddannelsessøgende vælger irrelevante valgfag o.lign., hvilket vil give et kortere og mere målrettet studieforløb.
Udover uddannelsesdomænets grænser er det yderst begrænset, hvad indeværende ekspert-systemkoncept kan bruges til, da idéen med et ekspertsystem ikke er ny og dermed er velafprøvet i praksis, f.eks. indenfor rådgivning og som beslutningsunderstøttende værktøj. Systemet er derfor kun relevant indenfor uddannelses- og vejledningsdomænet, selvom der vil være mulighed for at overføre nogle af de tanker og procedurer, der er gjort her til andre typer af systemer/ekspertsystemer.
Med den løsningsmodel indeværende afhandling fremstiller, og de muligheder den giver, er der nogle umiddelbare faktorer, man bør kigge nærmere på, inden en realisering af systemet foretages. For blot at nævne nogle få, kan der nævnes:
  • Den samfundsøkonomiske gevinst. Kan realiseringen af systemet betale sig ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv? Umiddelbart virker det som om, at der er et stort potentiale og en stor gevinst ved at udarbejde et sådan system, hvilket skal ses som et resultat af et generelt kortere studieforløb, og dermed med mere tid på arbejds-markedet for de arbejdsdygtige. Forventningen er, at færre bliver tabt i uddannelses-systemet og dermed aldrig får færdiggjort en uddannelse. Det vil altså sige, at den samfundsøkonomiske gevinst umiddelbart er i hus, men en nærmere undersøgelse bør foretages, så man har nogle konkrete fakta at forholde sig til.
  • Er det muligt at integrere ekspertsystemet med Uddannelsesguiden.dk? Igennem indeværende afhandling er det blevet forudsat, at det er muligt med en integration, og det er naturligvis også teknisk muligt, men spørgsmålet er, om Krak, Schultz og det offentlige også mener det bør være en integreret del af Uddannelsesguiden.dk. Såfremt de tre instanser kan se det store potentiale i konceptet, vil der også være en meget stor sandsynlighed for, at ekspertsystemet kunne blive en integreret del af Uddannelses-guiden.dk, da det offentlige har meldt ud, at Uddannelsesguiden.dk i forbindelse med ’Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv’ skal være den eneste officielle uddannelses- og vejledningsportal i Danmark.
  • Er der andre lande, der har et lignende ekspertsystem og kan Danmark bruge det? Det vil altid være relevant at kigge på, hvorledes andre lande gør ikke mindst af hensyn til konkurrencen om de studerende. Såfremt der anvendes et lignende system kunne det måske være relevant at undersøge muligheden for at købe dette, såfremt funktionaliteten m.m. kan konfigureres og tilpasses danske forhold. Herved sparer man de fordyrende udviklingsomkostninger.
Når det kommer til fremtiden for ekspertsystemet, er der noget, der tyder på, at Uddannelses-guiden.dk vil komme til at indeholde funktionaliteter, der ligner det, ekspertsystemet vil kunne gøre. Grunden til dette postulat er baseret på det første interview med Poul Lautrup, hvor der blev sagt, at Uddannelsesguiden.dk oprindeligt skulle have disse rådgivende funktioner og i fremtiden helt skulle erstatte vejlederne, så disse kunne koncentrere sig om de svage. De mange uddannelsesinformationer havde dog førsteprioritet, og dermed vil den rådgivende funktion højst sandsynligt komme i fremtiden. Det er dog tvivlsomt at den bliver helt så ambitiøs, som tankerne bag ekspertsystemet i indeværende afhandling, og dermed er der stadig muligheder for et decideret ekspertsystem, som den i indeværende afhandling.
Tilbage til indholdsfortegnelsen    Til starten af afsnittet
------Videre til Litteraturfortegnelsen------

© (2004) Richard M. Motzfeldt & Heino L. Jensen